Handicapområdet fortsætter økonomisk himmelflugt
2024 blev heller ikke året, hvor farten blev taget ud af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde. Det viser de kommunale regnskaber.
Udgivet: 24/04/2025
Rettelse 25/4: Det fremgik af en tidligere version at udgifterne var steget med 1,4 mia. kr. Det er de også, men ca. 500 mio. kr. af stigning et resultat af nye opgaver i kommunerne. Den oplysning fremgik ikke af den tidligere version.
Endnu en gang viser de kommunale regnskaber en udgiftsstigning i milliardklassen på det specialiserede socialområde.
Siden 2018 er området vokset med mere end en milliard om året, og 2024 blev ingen undtagelse.
Udgifterne er vokset med 1,4 milliarder kroner fra 2023-2024. Heraf er ca. 500 mio. kr. dog nye opgaver der tilfaldet kommunerne. Udover de ekstra opgaver er udgifter altså vokset med ca. 900 mio. kr.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der i dag har offentliggjort de kommunale regnskaber.
Det er ikke kun på regnskaberne, at handicapområdet har for vane at overgå sig selv år efter år. Når det kommer til budgetternes evne til at forudse udviklingen, er forskellene endnu større.
Udgifterne vokser i 72 ud af 98 kommuner
Det er særligt i den sydlige del af landet, at udgifterne har fået et nøk opad i 2024. I jyske kommuner som Tønder, Varde, Vejen og Billund er udgifterne til området steget med 800-1.100 kroner per indbygger. Til gengæld ligger selvsamme kommuner cirka på den landsgennemsnitlige udgift på 13.100 kroner per indbygger i alderen 0-66.
Også i kommunerne Guldborgsund, Langelang, Lolland stiger udgifterne, men her ligger kommunerne i forvejen blandt de kommuner, der bruger allerflest penge per indbygger i aldersgruppen.
(Artiklen fortsætter under kortet)
Fortsat skæv geografisk fordeling
De forskellige udgiftsniveauer deler stadig kommunerne i tre grupper på Danmarkskortet. En gruppe af midtjyske og hovedstadskommuner med relativt lave udgifter til handicapområdet, mens den sydlige og nordligste dele af landet har markant højere udgifter. Faktisk er den højeste udgift næsten tre gange større end den laveste
I 2024 var det igen Dragør, der havde de laveste udgifter til handicapområdet med 8.500 kroner per 0-66 årig. Den største udgift findes i Lolland Kommune, hvor tallet er 24.450.
Opdag NB Socials fulde datasæt
Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 25/04/2025 - 10:49














































