"Vi har givet ordet til de anbragte børn og unge, som fortæller, at de sjældent bliver lyttet til, inden de bliver anbragt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår,

"Vi har givet ordet til de anbragte børn og unge, som fortæller, at de sjældent bliver lyttet til, inden de bliver anbragt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ny undersøgelse: 40 procent bliver genanbragt inden de fylder 18 år

Jo ældre anbragte børn og unge er, jo flere steder har de været anbragt. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår.

Udgivet: 16/09/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Omkring 40 procent af alle anbragte børn og unge har været anbragt mere end én gang, inden de fylder 18 år. Ser man udelukkende på de 15 til 17 årige, har hver femte været anbragte tre eller flere gange.

Det kan man læse i undersøgelsen Matching af børn, unge og anbringelsessteder fra Børns Vilkår, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservicer samt interviews med anbragte og tidligere anbragte børn og unge, børne- og ungerådgivere og familieplejekonsulenter.

Meget peger på, det ikke er uden betydning, når en borgers behov ikke bliver mødt. Derfor kan antallet af anbringelser være afgørende for både borgerens trivsel og kommunens økonomi.

Fik du læst?

Stort potentiale: Derfor er det afgørende at vælge det rigtige botilbud første gang

”Vi har givet ordet til de anbragte børn og unge, som fortæller, at de sjældent bliver lyttet til, inden de bliver anbragt. De mangler voksne, som interesserer sig for deres perspektiver, meninger, drømme og tanker om den anbringelse, de skal ud i. At hver femte unge har været anbragt tre eller flere gange, tyder på, at man ikke får matchet rigtigt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen peger på, at følelsen af at være utryg og mangle voksenomsorg og tillid går igen blandt de børn og unge, der har oplevet at være anbragt flere gange.

Flere børne- og ungerådgivere fortæller i undersøgelsen, at de er udfordret på tid og kompetencer. Nogle af dem undlader at spørge og inddrage de yngste børn for at skåne dem. Andre mener ikke, der er noget at inddrage børnene i, når der er så få anbringelsessteder at vælge imellem.

”Man bliver nødt til at spørge børnene – uanset alder – for at finde ud af, hvad der er det rigtige sted for dem at bo. For nogle børn er det vigtigste, at de må få deres kanin med, andre har brug for at være væk fra byens larm, og nogle skal være i køreafstand fra mormor. Det gode match hænger derfor uløseligt sammen med ordentlig børneinddragelse. Det skal kommunerne sørge for, at medarbejder har tid til og viden om”, siger Rasmus Kjeldahl.

Børns Vilkår anbefaler, at partierne bag reform-aftalen ’Børnene Først’, får fuldført hele reformen, så kommunerne i alle børnesager har tid og kompetencer til at spørge og lytte til børn og unges perspektiver.

Læs den fulde rapport her.

Kort om undersøgelsen

  • Undersøgelsen bygger på interviews med anbragte børn og unge, børne- og ungerådgivere og familieplejekonsulenter samt registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice og samtaler fra BørneTelefonen og HØRT.

  • I 2023 var 12.087 børn og unge anbragt uden for hjemmet. 39 pct. har været anbragt mere end en gang. Blandt de 15-17-årige har 48 pct. været anbragt mere end én gang og hver femte har været anbragt tre eller flere gange.

  • Plejefamilier er den hyppigst anvendte anbringelsesform blandt de yngste, mens unge i højere grad er anbragt på børne- og ungehjem. Kigger man på de 14-årige blev 75 pct. i 2023 anbragt på et børne- og ungehjem, mens det for de 3-årige kun er tilfældet for knap 18 pct.

  • Hver fjerde samtale på BørneTelefonen og HØRT med et barn eller en ung i anbringelse handler om selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Der er også langt flere samtaler (18 pct.) med børn og unge i anbringelse, der skaber bekymring om omsorgssvigt, sammenlignet med deres jævnaldrende (7 pct.).

Sidst opdateret: 16/09/2025 - 10:49

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]