Flere borgere med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser i Mariagerfjord får nu fodfæste på arbejdsmarkedet.

Kommunen har sat gang i et udviklingsforløb, der skal gøre handicapkompenserende ordninger til en langt mere aktiv del af indsatsen – og allerede nu ses de første resultater.

“Det har været et stort lokalpolitisk fokus, at alle der kan, får mulighed for at være med på arbejdsmarkedet. Det gælder også i en reformtid,” siger Simon Mæng, chef for Familie, Arbejdsmarked og Uddannelse i Mariagerfjord Kommune, til NB-Beskæftigelse.

“Når udgifterne til handicapkompenserende ordninger stiger, sparer vi typisk mindst lige så meget – ofte mere – på forsørgelse. Der er en klar business case, når vi bruger ordningerne rigtigt.”

Udviklingsforløbet, der leveres af Cabi, strækker sig over et år med undervisning, opfølgninger og tæt lederinvolvering. 30 medarbejdere fra jobcenterets afdelinger deltager, og kommunen har udpeget en nøgleperson, der både rådgiver kollegerne og sikrer kvalitet i de sager, hvor kompenserende ordninger kan bringes i spil.

“Vi ønsker at skabe en bred faglighed på tværs af afdelinger, som skal føre til en varig praksis. Derfor har vi igangsat et længere forløb, så ny viden bliver omsat til kompetencer i mødet med borger og virksomhed,” forklarer Simon Mæng.

Kommunen måler fremdrift på to spor: dels hvor mange sager og sparringer, der går via nøglepersonen, dels konkrete effekter hos borgerne. Og allerede nu er der resultater at spore.

“På fleksjobområdet kan vi relativt hurtigt aflæse effekter i form af øget timetal. Vi kan se en klar stigning i antallet af sager, hvor kollegerne bringer ordningerne i spil,” lyder det fra Simon Mæng.

Usynlige handicap i fokus

Traditionelt har handicapkompenserende ordninger som personlig assistance, hjælpemidler og arbejdspladsindretning især været anvendt ved fysiske funktionsnedsættelser.

Men ifølge Anette Hansen, seniorkonsulent i Cabi, ligger det største uudnyttede potentiale i at kompensere borgere med psykiske og kognitive udfordringer.

“Rigtig mange ledige har kognitive udfordringer. Det kan være efter sygdom pga. angst eller depression, opmærksomhedsforstyrrelser eller andet. Det er ‘usynlige’ barrierer, og derfor skal medarbejderne trænes i at opdage dem og bruge ordningerne i det konkrete job,” siger hun.

Cabi har de seneste år gennemført lignende forløb i en række kommuner og fulgt effekterne tæt. Og erfaringerne er entydige, fortæller hun.

“Hvor kommuner arbejder intensivt og systematisk med området, ser vi at flere mennesker kommer i job, når personlig assistance bruges til at kompensere for psykisk-kognitive funktionsnedsættelser, og det skaber resultater,” siger Anette Hansen.

De handicapkompenserende ordninger udspringer af antidiskriminerende lovgivning og berøres ikke af beskæftigelsesreformens besparelser. Det gør dem ekstra relevante netop nu, understreger Anette Hansen og Simon Mæng.

“Timingen er god. Vi mister nogle klassiske handlemuligheder med reformen, og derfor giver det mening at løfte de redskaber, der ikke er ramt, og som kan levere både menneskelige og økonomiske gevinster,” siger Mæng.

Han forventer, at flere kommuner vil kigge samme vej, når de ser, hvad Mariagerfjord Kommune opnår.