"Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at elever og studerende kan få specialpædagogisk støtte fra studiestart," udtaler de.

"Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at elever og studerende kan få specialpædagogisk støtte fra studiestart," udtaler de. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (arkiv)

Statsrevisorerne rejser kritik: Støtten kommer for sent

Elever og studerende kan ikke få specialpædagogisk støtte fra studiestart. Det afføder kritik af to ministerier fra statsrevisorerne.

Udgivet: 09/10/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Hver anden studerende på de videregående uddannelser får ikke specialpædagogisk støtte fra studiestart. På ungdomsuddannelserne er det hver tredje, der får støtten for sent.

Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen, som får Statsrevisorerne til at rejse en under middel kritik af Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

"Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at elever og studerende kan få specialpædagogisk støtte fra studiestart. Det kan betyde, at elever og studerende har vanskeligere ved at deltage i undervisningen og derfor har en større risiko for at falde fra uddannelsen."

Statsrevisorerne kritiserer følgende punkter:

  • Ministeriernes frister i tildelingsprocessen for specialpædagogisk støtte er samlet end tiden til rådighed op til studiestart. Det er et problem for det flertal, hvis ansøgninger bliver behandlet manuelt. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) afgjorde væsentligt færre ansøgninger i den travleste ansøgningsperiode i august end i de omkringliggende måneder. Det er et tegn på, at STUK ikke har tilrettelagt sagsbehandlingen ud fra ansøgningsmønstret.
  • 51 % af de studerende på videregående uddannelser og 34 % af eleverne på ungdomsuddannelserne får ikke støtte til tiden.
  • Ministerierne har ikke indsamlet data om hvornår støtten er blevet leveret til den studerende, og har derfor heller ikke fulgt op på, om de studerende modtager støtten til tiden.

Dog mener statsrevisorerne, at ministerierne har tilrettelagt en tilfredsstillende proces, for de ansøgninger, der behandles automatisk.

Statsrevisorerne anbefaler, at ministerierne overvejer, hvordan de systematisk, ensartet og effektivt får fat i denne store gruppe af studerende og får informeret om mulighederne for støtte og om vigtigheden af at søge i god tid. Det er ligeledes værd at overveje, om studerende, der allerede har fået støtte ved en tidligere uddannelse, skal søge specialpædagogisk støtte på ny.

Læs mere her.

I en tidligere version fremgik det, at der var tale om socialpædagogisk støtte. Det er ikke tilfældet. Det drejer sig derimod om specialpædagogisk støtte. Artiklen blev opdateret den 17. november.

Sidst opdateret: 17/11/2025 - 10:23

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]