Mistrivsel i gymnasie- og erhvervsskolealderen kan følge den unge videre i livet. Det viser et nyt stor dansk studie af næsten 68.000 unge fra Statens Institut for Folkesundhed.

Det hænger nemlig tæt sammen med markant forhøjet risiko for efterfølgende psykisk sygdom, selvskade, misbrug af alkohol og stoffer, vold og selvmordsforsøg.

I studiet blev de unge spurgt om, hvordan de oplevede deres mentale sundhed og trivsel. Ud fra svarende identificerede forskere fire overordnede grupper med varierende grad af mental sundhed:

• Grøn gruppe: unge, der trives godt, har høj livskvalitet, godt selvværd, gode relationer til venner og forældre og sjældent føler sig stressede eller ensomme.
• Rød gruppe: unge, der mistrives på de fleste områder og ofte føler sig kede af det, ensomme og stressede.
• Gul og orange gruppe: unge, der ligger mellem de to yderpunkter.

Studiet viste, at de unges egen oplevelse af deres mentale sundhed allerede i teenageårene hang tæt sammen med, hvordan det gik dem i de efterfølgende år.

De unge, der mistrivedes, havde en klart forhøjet risiko for psykisk sygdom og selvskade.

”Blandt unge i den røde gruppe var det for eksempel næsten hver femte, der senere fik en psykiatrisk diagnose, mens det kun gjaldt fire procent af unge i den grønne gruppe,” siger professor Janne Tolstrup, der har stået i spidsen for studiet.

Risikoen for selvskade og selvmordsadfærd var også markant forhøjet i den røde gruppe, da der var over ti gange så stor risiko sammenlignet med den grønne gruppe.

Studiet viste også, at mistrivsel hænger tæt sammen med de unges livsomstændigheder. Unge, der rapporterede dårlig trivsel, havde oftere forældre med økonomiske problemer, psykisk sygdom eller alkoholmisbrug.

Studiet omfattede kun unge, der var i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er en relativt ressourcestærk gruppe. Der var dog stadig tydelige sammenhænge mellem mistrivsel og dårlige udfald.

”Det vigtige er, at vi faktisk kan se, hvem der trives, og hvem der mistrives – og at mistrivsel i ungdommen har konsekvenser mange år frem. Derfor skal vi tage de unges egne udsagn om, hvordan de har det, dybt alvorligt,” siger hun.