Hovedstadskommunerne skal blandt andet have fælles tilgang til styring og takster.

Hovedstadskommunerne skal blandt andet have fælles tilgang til styring og takster. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Hovedstadskommuner giver grønt lys til øget samarbejde på socialområdet

Kommunerne i KKR Hovedstaden har nu officielt godkendt planerne om et øget samarbejde kommunerne imellem på socialområdet.

Udgivet: 21/10/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Nu er det officielt. Hovedstadskommunerne går videre med planerne om et øget samarbejde på socialområdet i KKR-regi.

Det kan man læse i referatet fra det seneste møde i KKR Hovedstaden, hvor det står, kommunerne godkender indstillingen.

For at sikre en mere bæredygtig udviklingen af økonomien på socialområdet, går flere og flere kommuner sammen i KKR-regi. Økonomiaftalen for 2026 lægger også op til flere af den slags samarbejder.

Tilbage i august var Egedal Kommune vært for direktører og chefer fra de 29 kommuner i Hovedstaden med henblik på et styrket fælleskommunalt samarbejde på socialområdet.

Her blev rammerne for den videre udvikling af samarbejdet i KKR Hovedstaden præsenteret.

Det er:

  • Kommunerne skal have fælles tilgang til styring og takster: Der skal etableres et fælleskommunalt fokus på brug af data, kontraktindgåelse, rammer og principper herfor.
  • Kommunerne skal sikre den rette kapacitet i botilbuddene: Det fælleskommunale skal være bedre til at sikre den rette kapacitet i botilbud, som sikrer og udvider kommunernes handlemuligheder, og dermed grundlaget for bedre styring af kvalitet og økonomi.
  • Kommunerne skal stille fælles kvalitetskrav til leverandører af tilbud til borgerne: For at styrke den fælleskommunale retning skal kommunerne agere ud fra og være afstemte om, hvilke krav de stiller til faglig tilgang og kvalitet på de tilbud, hvor borgerne har ophold.

Nu hvor kommunerne har godkendt samarbejdet, er næste skridt at Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde sammen med det fælleskommunale sekretariat udarbejder en egentlig programplan, som kan forelægges det nye KKR Hovedstaden primo 2026.

Det dækker blandt andet over etablering af styregruppe og involvering af alle kommuner i hovedstaden til udvikling af relevante og konkrete initiativer. Her bliver et væsentligt element at konkretisere initiativerne, så indsatser og initiativer står tydeligt.

Fik du læst?

Hovedstadskommuner øger også samarbejdet: Skal sikre bedre styring med socialområdet

Sidst opdateret: 21/10/2025 - 11:38

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]