Nej tak til en forvaltningsdomstol i Danmark. Sådan lyder budskabet fra flere fagforbund.

Regeringen kom for nylig i mindretal i folketingssalen, hvor samtlige oppositionspartier og flere løsgængere stemte for en undersøgelse af, hvordan en forvaltningsdomstol kunne se ud i Danmark.

Nu blander flere fagforbund sig i debatten og rejser kritik.

Allerede inden beslutningen blev truffet, sendte Forbundsformand Benny Andersen et brev til Folketingets Socialudvalg, hvor han advarede mod beslutningen.

Her skrev han blandt andet, at en forvaltningsdomstol vil få en meget lille betydning for de mest ressourcestærke borgere.

"Derimod vil de mest sårbare borgere – eksempelvis mennesker med svær psykisk sygdom, det omsorgssvigtede barn eller personen med udviklingshæmning – næppe opleve en reel forbedring. Vi er meget bekymrede for, at opmærksomheden på området flyttes væk fra socialfaglighed til jura."

Ifølge Socialpædagogerne vil en forvaltningsdomstol trække socialpolitikken i den forkerte retning og fjerne fokus fra, hvad der bør være kernen:

"At sikre, at de mest udsatte borgere i Danmark får den rette støtte, i den rette faglige kvalitet, på det tidspunkt, hvor de har brug for den."

I stedet giver Benny Andersen udtryk for, at partierne bør indgår en aftale om en specialeplan i stedet. Samt genoverveje beslutningen om en forvaltningsdomstolen.

Dansk Socialrådgiverforening kommer med to fokuspunkter

Dansk Socialrådgiverforening har også blandet sig i debatten. Tidligere har forkvinde Signe Færch rejst en række bekymringer for en forvaltningsdomstol.

Nu kommer foreningen i et nyt brev til socialudvalget med to punkter, som foreningen håber udvalget vil tage i betragtning.

Det ene er:

"At man i arbejdet med en forvaltningsdomstol tager højde for den kompleksitet, der præger socialområdet. Debatten om hvorvidt der skal være en forvaltningsdomstol eller ej, har i en vis grad flyttet fokus fra socialfaglighed til jura."

Her mener de, at det er nødvendigt at inddrage socialfaglighed i sammensætningen af ekspertgruppen frem for udelukkende økonomiske og juridiske kompetencer. Derudover bør udvalget også inddrage kommuner og Ankestyrelsen, da det er de instanser, der i dag har praksiserfaring på området.

Det andet punkt er:

"Fasthold fokus på at forbedre sagsbehandlingen i første instans. Et system, hvor de borgere, der har ressourcerne, kan klage sig til rette hjælp, er ikke et værdigt system. I stedet bør målet være, at alle borgere mødes med rette hjælp og oplever høj retssikkerhed."

Det skal blandt andet ske ved et passende sagstal, tilstrækkelige ressourcer og den fornødne faglighed.

Afslutningsvist skriver hun:

"Vi skal styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i de kommunale forvaltninger sideløbende med en ekspertgruppe, og førend vi evt. ender med at bygge ovenpå med en forvaltningsdomstol."

Siden beslutningen om undersøgelsen af muligheden for en forvaltningsdomstol, har flere også ønsket foretræde for Socialudvalget. Det er blandt andet KL, Frederik Waage fra Juridisk Institut, Syddansk Universitet og JUSTITIA.