I flere kommuner oplever de, at almenområdets økonomi bliver udhulet af specialundervisningsområdet.

"I nogle kommuner har budgetoverskridelser i specialundervisningsområdet ført til, at man har reduceret i almenområdet for at få det hele til at hænge sammen," siger Senior Manager hos BDO Advisory, Rikke Mejdahl Bøjlesen.

Har den enkelte kommune brugt flere penge på specialundervisningstilbud end ventet, så har nogle kommuner gjort det, at man har overført underskuddet til kommunens øvrige folkeskoler, som så hæfter i fællesskab.

De skoler har nu et mindre budget at gøre godt med året efter som konsekvens.

Andre kommuner behandler almen- og specialundervisningsområdets økonomi som adskilte budgetter.

Typisk ender skolerne i den situation, fordi der er flere elever, der er blevet visiteret til specialskoletilbud, tilbuddene har kostet mere end beregnet eller en kombination af de to.

Rikke Mejdahl Bøjlesen mener dog ikke, man kan sige, der direkte finder en udhuling sted.

"Det er jo på ingen måde sjovt for skolerne at have et lavere budget, men om der ligefrem er tale om en udhuling kræver jo, at man er helt dernede, hvor der ikke længere er råd til at have en voksen i hver klasse," siger hun og fortsætter:

"Når det er sagt, er det dog i alle tilfælde problematisk, hvis skolerne får lavere og lavere budget, når vi jo sådan set gerne vil have dem til at lykkes bedre med at lave inklusion og fællesskaber.”

Stort potentiale for kommunerne

De kommuner, der har oplevelsen af, at der sker en udhuling, har heldigvis en række greb for at gøre noget ved presset. Her peger Rikke Mejdahl Bøjlesen på behovet for en rådighedsanalyse.

"På specialundervisningsområdet handler det om at gå ind og se på, hvilke tilbud kommunen har, hvilket pædagogisk indhold der skal være i dem, hvilke normeringer der skal være - altså hvor mange børn der skal sidde i klasserne? Og i forlængelse af det, hvad skal det koste?" siger Rikke Mejdahl Bøjlesen og fortsætter:

"Jeg oplever, at en del kommuner har de tilbud, de har, fordi de altid har haft dem. De koster måske også det, de historisk har kostet."

Derfor kræver det, Ifølge Bøjlesen, at kommunerne ser kritisk på deres eksisterende tilbud og forholder sig til, om de har de rigtige tilbud til de rigtige målgrupper og til den rigtige pris. Her kan kommunerne også godt søge inspiration hos andre kommuner i forhold til både tilbudsvifte og priser.

"Hvis kommunen har haft tradition for at bruge ét bestemt tilbud, har man måske overset, at der også var et potentiale for at lave noget længere nede af indsatstrappen, i eller tættere på almenområdet, som eleverne lige såvel eller måske endda bedre kunne profitere af, og som måske ikke behøvede at koste så meget."

Jo tættere på almenområdet, jo bedre

Det bedste kommunerne kan gøre for økonomien og børnene er at gøre det fagligt rigtige. Hvis man gør det, vil økonomien følge med, mener Rikke Mejdahl Bøjlesen.

"Vi ved fra forskningen, at det bedste vi kan gøre for eleverne, er at skabe rammerne for, at de kan lykkes i almenområdet. Så hvis vi gør det rigtige, og øver os i at lave noget, som er fedt og for de mange - ikke kun for de 90 procent - så er det faktisk også det mest økonomisk attraktive at gøre."

Ifølge Rikke Mejdahl Bøjlesen er der rigtig meget forskning, der peger på, at det bedste, man kan gøre for børnene, er at skabe rammerne for, at de kan lykkes i almenområdets fællesskab. Det er både, når man taler sundhed, trivsel, tilknytning til arbejdsmarkedet og meget andet.

"Dét kræver jo noget af almenområdet. Det kræver, man har nogle muskler. Både på skolerne selv, men også at eleven og vores lærere og pædagoger kan få noget støtte - blandt andet fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.) og læringskonsulenter, vejledningsfunktioner med videre. Og det kræver noget af hele skoleområdets kultur og børnesyn," siger Rikke Mejdahl Bøjlesen.

Rikke Mejdahl Bøjlesen er ikke den eneste, der peger på fordelene ved at have borgere i de almene tilbud. Tidligere har Ballerups Kommunaldirektør Eik Møller sagt følgende til NB-Social:

“Blandt andet har Mette Lindgaard fra PwC igennem en række undersøgelser over lang tid vist, at en bekymrende lav andel af børn og unge, der visiteres til og går i for eksempel specialiserede undervisningstilbud, gennemfører en ungdomsuddannelse. De får alt for ofte en meget sårbar og sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.”