Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil indføre nationale kvalitetsstandarder på handicapområdet for at sikre alle borgere med handicap en ensartet og bedre service på tværs af kommunerne i Danmark.

Dermed lægger ministeren bare få uger før, regeringen indleder økonomiforhandlinger med kommunerne, op til et radikalt opgør med mange års politik om, at kommunerne skulle tilpasse serviceniveauet lokalt for at imødegå en opdrift i udgifterne.

Det fremgår af udtalelser, som ministeren kom med torsdag i sidste uge ved et åbent samråd i Folketinget.

For at forstå hvor bemærkelsesværdig ministerens udtalelser er, så er det vigtigt at tage udgangspunkt i den gældende økonomiaftale for 2023. Her afviste regeringen et krav fra kommunerne om flere penge til handicapområdet, men tog til gengæld et medansvar for, at den enkelte kommuner bruger mulighederne i serviceloven for at tilpasse serviceniveauet til kommunens økonomi. Helt præcist stod der:

"Regeringen anerkender, at kommunerne oplever et udgiftspres på det specialiserede socialområde. Det begrænsede råderum i dansk økonomi medfører et øget behov for økonomiske prioriteringer. De økonomiske rammer nødvendiggør øget fokus på at styre den faglige og økonomiske udvikling."

Forsvarer kommunerne - det er Christiansborgs ansvar

Pernille Rosenkrantz-Theil anerkendte på samrådet, at kommunerne blot gør det på handicapområdet, som Christiansborg har bedt dem om.

"Hvis vi stiller os på borgerens side, så er det ofte kommunen der smækker døren i. [....] Men det er, fordi vi har stillet kommunerne en fuldstændig urimelig opgave på den måde, vi har indrettet vores regler på, og på den måde vi har indrettet økonomisystemer og alt det, som hører til på handicapområdet. Derfor er det fuldstændig rigtigt, at set med borgerens briller er det kommunalbestyrelsen, som træffer den beslutning, og det kan godt være den givne mest rigtige beslutning at træffe, hvis man ikke vil skære andre områder helt ned til sokkeholderne i den konkrete kommunale økonomi. Så er det jo også ansvarlige byrådsmedlemmer, der får et samlet budget til at hænge sammen. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at det regelsæt, vi har givet, jamen det giver anledning til, at der kan være vanvittige store forskelle på, hvad kvalitetsstandarden er det ene eller andet sted uden overhovedet at have misforstået serviceloven. Det er simpelthen sådan loven er lavet. Det er elastik i metermål."

Umiddelbart kunne ministerens udtalelser læses som et forsvar for regeringens hidtidige politik om, at hver enkelt kommune skal sikrer de nødvendige "økonomiske prioriteringer" og har fokus på at "styre den faglige og økonomiske udvikling", som der står i økonomiaftalen.

Minister vil have servicestandarder på handicapområdet

Men ministeren slog på samrådet fast, at der skal ske store forbedringer på området i den indeværende valgperiode.

"Der er noget riv rav ruskende galt. Spørgsmålet er, hvad det gør, at man får den forkerte hjælp. Er det et økonomihensyn - ja det er det da givet i mange tilfælde. Er det en mangel på erfaring, ja det vil jeg da også tro, at det er i nogle tilfælde. Men uanset om det er det ene eller andet, er det ikke godt nok."

Ministeren understregede igen og igen på samrådet, at det er en fejl, at der ikke er fælles servicestandarder på handicapområdet, som sikrer bedre og mere ensartet hjælp til personer med handicap.

"Stavnsbåndet er jo ophævet i Danmark. Problemet er, at hvis man er en borger med handicap, så kan man ikke lige føle det, vil jeg gerne sige. Så risikerer man at miste sit barns skoletilbud som man endeligt efter års kamp har fået noget der passer til ens barn. Og så sker der noget i ens familie, så man er nødt til at flytte et andet sted hen, med det resultat at hele familien rives op med rode igen. Alt skal startes forfra. Nye PPV, nye papirgange, visitation på det en og det andet. Og igen, det er ikke kommunerne der har besluttet, at det skal være sådan, den ligger lige herinde på Christiansborg," lød det uopfordret fra ministeren.

Ministeren vil sikre, at borgerne modtager samme hjælp i alle kommuner ved at indføre såkaldte kvalitetsstandarder.

"Når vi taler om det her område, så taler vi om noget, hvor kvalitetsstandarderne ikke er der, de findes simpelthen ikke. [...] På handicapområdet er det nok en god ide, at vi indfører nogle kvalitetsstandarder, og det vil sige at der er manøvren en anden. I forbindelse med, at vi skal tale specialeplanlægning, da er det simpelthen et spørgsmål om, at tilbuddene skal bygge på den nyeste viden og så i øvrigt at de mennesker, der arbejder på området, også har fået den uddannelse, der skal til - også i videre udstrækning end i dag."

Dækkede sig ind bag løfter fra statsministeren

Pernille Rosenkrantz-Theils forgænger på socialministerposten Astrid Krag kom ofte i konflikt med både kommunerne og til dels finansministeren ved at udstede løfter om forbedringer, som var i direkte modstrid med skiftende økonomiaftalers fokus på økonomiske prioriteringer på handicapområdet.

Rosenkrantz-Theil styrede på samrådet uden om begge problemer ved dels at understrege igen og igen, at kommunerne bare gør det, som Christiansborg har bedt dem om, og ved - noget bemærkelsesværdigt - at gøre forbedringer på handicapområdet til et spørgsmål om at "leve op til" statsministerens løfter.

"Der skal store forandringer til, hvis vi skal leve op til det, som statsministeren åbner på i åbningstalen. Altså at sige, at borgere med handicap skal kunne mærke, at de bor i et velfærdssamfund, for det kan man ikke i dag. Der er rigtig lang vej igen," lød det meget klart fra social- og boligministeren.

Ministeren advarede om at tro, at regeringen kan opfylde statsministerens løfter "fra i dag til i morgen".

"Der er lang vej igen, før vi (på handicapområdet red.) har noget, der har den værdighed, som resten af vores velfærdssamfund kan levere. Men jeg vil i hvert fald selv gerne give tilsagn om at gøre mig ufatteligt umage for at komme så langt, som vi overhovedet kan trække den på den her valgperiode. Så vi i højere grad kan være det bekendt, som vi lever på det her område."

Minister kan ikke genkende billedet

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønskede ikke at svare på en række spørgsmål om udtalelserne på samrådet inden offentliggørelsen af artikel, men har efterfølgende sendt følgende udtalelse:

"Det må stå fuldstændigt for Arne Ullums egen regning, at han vælger at fortolke de ting som bliver sagt på samrådet på den måde, det fremgår af artiklen. Det er ikke en fortolkning jeg kan genkende. Den tidligere regering og KL har i Aftale om kommunernes økonomi for 2023 udtrykt enighed om, at den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovgivningens rammer har ansvaret for at prioritere opgaveløsningen og økonomien, hvilket ikke i nogen form udtrykkes anderledes på samrådet. Den aftale står jeg og denne regering naturligvis 100 pct. på mål for. Regeringen er opmærksom på udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde og de udfordringer, kommunerne og borgerne oplever som følge heraf. Derfor aftalte den tidligere regering og KL i Aftale om kommunernes økonomi for 2022 at nedsætte et ekspertudvalg med henblik på at adressere udgiftsudviklingen og danne grundlag for en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling på det specialiserede socialområde. Det er de rammer, som regeringen og jeg fortsat arbejder efter. Jeg vil gerne slå fast, at det er frit opfundet i journalistens fantasi, at jeg skulle lægge op til at gøre op med de senere års økonomiaftaler mellem regeringen og KL.".

Tilføjelse onsdag 1. marts 09.32: Tilføjelse af den samlede kommentar fra ministeren.