Endnu flere kvinder har været nødsaget til at tage på kvindekrisecenter. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2022 har næsten 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter, hvilket er en stigning på 12 procent sammenlignet med 2021. Kvinderne medbragte i 43 procent af opholdende et eller flere børn. Lidt over 2.300 børn var på kvindekrisecenter i 2022.

Det er blandt andet interessant, da der på kvindekrisecentre er selvmøderprincip. Det vil sige, at kvinder kan møde op uden foregående aftale eller bevilling fra kommunerne.

Netop kommunerne har ansvaret for, at kvinder og børn får den hjælp under opholdet, som de har ret til i henhold til serviceloven. Det kan blandt andet være familierådgivning og psykologbehandling til børnene.

Formålet med opholdet er blandt andet at hjælpe kvinden videre.

Selvom tendensen er trist, kan det også være et udtryk for, flere kvinder aktivt siger fra-

Ifølge Laura Kirch Kirkegaard, der er direktør for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (Lokk), er der nemlig flere årsager til stigningen.

"Jeg tror blandt andet, det skyldes, at der er kommet større fokus og mere opmærksomhed på partnervold i de seneste år både politisk og i civilsamfundet," siger hun til Ritzau.

Derudover peger hun også på kriminaliseringen af psykisk vold og stalking samt stigningen af kapaciteten. Der er kommet langt flere krisecentre siden 2017, og dermed er et større tilbud til de kvinder, der har behov for hjælp.

(Artiklen fortsætter under grafen)

43 procent har indvandrer- eller efterkommer baggrund

Det er ofte en længere periode, kvinder og børn befinder sig på et kvindekrisecenter. Typisk for både kvinder og børn har de haft et ophold på mellem 31 og 119 døgn. Det gælder for 36 procent af kvinderne og 29 procent af børnene.

Aldersmæssigt var 31 procent af kvinderne på krisecentre mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet.

Den mindste andel på 11 udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Den næstmindste gruppe er 18 og 24 år. Her er det 15 procent. 16 procent er mellem 25 og 29 år, og 20 procent er mellem 40 og 49 år. Det er ikke muligt at afgøre de sidste syv procents alder.

2022 havde 50 procent af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse. Det er en lille stigning på tre procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør så 43 procent, mens de resterende syv procent har uoplyst herkomst.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Særligt i hovedstadsområdet

Ved 92 procent af kvinderne, kan man se, hvilken bopælsregion de havde, før de flyttede på krisecenter.

Her havde langt de fleste bopæl i hovedstaden - når man tager højde for indbyggertal. I den modsatte ende finder man Region Nordjylland.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Svært at styre økonomisk

Området er svært at styre økonomisk for kommunerne. Ser man på de stigende udgifter på det specialiserede socialområde, er den primært drevet af botilbuddene. De udgør 67 procent af væksten. Men de stigende udgifter på kvindekrisecentre og herberg udgør 16 procent af væksten.

Den vækst er steget med 40 procent siden 2018, hvilket primært skyldes flere brugere. Den tendens fortsætter nu, kan vi aflæse i tallene.

Ved økonomiaftalen for 2024 aftalte regeringen og KL at indføre et takstloft overfor steder med selvmøderprincip.

"Selvmøderprincippet er afgørende for at kunne tage hånd om akutte situationer. De nuværende regler kan imidlertid medføre styringsudfordringer for kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om, at der på områder med selvmøderprincip efter servicelovens §§ 109 kvindekrisecentre) og 110 (herberger og forsorgshjem mv.) indføres takstloft med henblik på at sikre ensartethed i priser samt bedre grundlag for fastsættelse af et serviceniveau og økonomisk styring af området."

Det kan du læse mere om her: