To unge kvinder med handicap er blevet opsagt fra det private bosted Fårevejle Kirkebo. Det drejer sig om 22-årige Louise og 29-årige Celia.

"De private bosteder kan jo gøre næsten, som de vil. De kan næsten også lave deres egne regler. Jeg ved ikke, hvordan sådan noget bliver strikket sammen. Selvfølgelig må de have noget tilsyn, eller noget kommunalt. Men det er bare ikke i orden. Man kan simpelthen ikke sidde og opsige udviklingshæmmede mennesker og så bare smide dem på gaden. Det er jo grotesk det her," siger Jeannette Bodé, der er mor til Celia.

Celia var visiteret til Fårevejle Kirkebo efter § 108 og § 104. Efter flere uoverensstemmelser med Celias mor, Jeannette Bodé, opsagde bostedet Fårevejle Kirkebo Celia med to måneders varsel. Frederiksberg Kommune, hvor Celia er tilknyttet, ville flytte Celia til et andet bosted, men da stedet ifølge Jeannette Bodé ikke opfyldte Celias behov, ville hun ikke lade Celia flytte. Sagen er nu i Ankestyrelsen, og Celia bor stadig midlertidigt på Fårevejle Kirkebo.

Siden Celia blev opsagt har bostedet hævet prisen, så Frederiksberg Kommune nu betaler mere end 12.000 ekstra om måneden.

"Jeg har alle tjanser"

Celia er ikke den eneste, der er blevet opsagt fra Fårevejle Kirkebo. Det samme gælder nemlig Louise.

Louise var visiteret efter § 107. Hun blev opsagt med en måneds varsel og har været hjemmepasset af sin mor Heidi Skov siden d. 31. december. Roskilde Kommune havde fundet et andet bosted, men her kunne Louise ikke få en-til-en støtte samt egen nattevagt, hvilket er nødvendigt for Louise. Derfor har Heidi Skov taget hende hjem, hvilket betyder, at hun står for det hele indtil første maj, hvor der vil være plads til Louise på et andet bosted.

"Jeg har alle tjanser. På bostedet før havde Louise sin egen nattevagt, som passede på hende, og der var vagtskifte tre gange om dagen," siger Heidi Skov til NB-Social og fortæller, at deres sagsbehandler fra Roskilde Kommune flere gange forsøgte at forlænge opholdet på Fårevejle Kirkebo, hvilket bostedet afviste.

"Jeg er rystet over det. Det kan godt være, man i §107 har en måneds opsigelse, men at man ikke forlænger, når kommunen ringer op flere gange, fordi man på en måned ikke kan finde et andet bosted til Louise, som passer godt nok til hende. At man så ikke imødekommer kommunen og forlænger den en måned eller to, men bare holder stærkt på, at det er den måned, og det er det. Det er jeg rystet over."

Dansk Handicap Forbund: Det er jo borgerens hjem

Spørger man landsformand for Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen, er det dybt bekymrende.

"Der er dybt bekymrende, fordi det er borgere, der har svært ved selv at handle på, at det her sker. Det er dybt bekymrende, at det kan finde sted. Et er, at man kan opsige, men at man kan opsige, uden at der et andet tilbud. Man må tænke på, det er jo borgerens hjem, som man opsiger. Der er selvfølgelig tale om et tilbud ifølge serviceloven, men derfor er det jo stadigvæk borgerens hjem, indtil borgeren eventuelt har et andet hjem," siger Susanne Olsen og understreger, at det er fair nok, man kan opsige, men der skal være nogle rettigheder, der sikrer måden, det sker på.

"Selvfølgelig opretholder du stedet, indtil der er fundet et godt alternativ," slutter hun.

Svært at opsige borgere visiteret efter § 108

Spørger man advokat Michael Nathan, er det meget svært at opsige nogle, der er visiteret til et § 108-tilbud. Han er på Familieretshusets liste over advokater, som beskikkes i forbindelse med sager om magtanvendelse efter reglerne i den sociale servicelov (flytning uden samtykke).

"Når man visiteret til et § 108-tilbud, så flytter man jo ind i et tilbud, hvor servicedelen og boligdelen er sammenhængende. Der er ikke forudsat nogen almindelig adgang til at opsige borgeren. Det giver anledning til rigtig mange praktiske problemer. Det er ikke i lovgivningen forudsat, at man uden videre kan opsiges fra et botilbud, fordi det er ment som en længerevarende bolig," fortæller han til NB-Social.

Botilbuddet må altså som udgangspunkt ikke sige sin borger op. Der er dog et skisma, når det kommer til private botilbud.

"Når en kommune så laver en aftale om indskrivning af borgeren med det private botilbud, er det en privatretlig aftale. Det afspejler ikke nødvendigvis servicelovens bestemmelser. Så står der i aftalen, at begge parter kan opsige aftalen med for eksempel en måneds varsel, siger han og fortsætter:

"Her har man tidligere haft en opfattelse af, at det var en privatretlig aftale, der ikke var omfattet af kommunens sociale forpligtelser efter serviceloven. Til det har Ankestyrelsen sagt, at det ikke går, da man svigter det, der var hensigten med § 108. Nemlig at man havde sikret borgerne længerevarende boliger. Hvis botilbuddet vil opsige aftalen, skal der være meget tungtvejende, saglige grunde, for eksempel at borgeren ikke længere er i målgruppen."

Betingelser i § 129 skal være opfyldt

Kommunerne er forpligtet til at lave aftaler, der afspejler deres pligter i forhold til den sociale lovgivning. Det gælder også ved private leverandører. Det vil sige, kommunerne burde lave aftaler med private bosteder, der fastslog, at de kun kunne opsiges, hvis de særlige betingelser i servicelovens § 129 er opfyldt.

Det er dog ikke det samme som, at enhver udflytning af et 108-tilbud er udelukket. Ankestyrelsen har lavet nogle principafgørelser, der giver forskellige muligheder. Man kan være fejlvisiteret, være vokset ud af målgruppen, man kan have fået det bedre/værre, målgruppen kan have ændret sig eller man mistrives.

Læs mere om problematikkerne ved § 108 her:

Lettere når borgeren er visiteret efter § 107

Anderledes ser det ud ved § 107. Her er det væsentlig lettere at opsige borgeren.

"Ved § 107 er det et midlertidigt tilbud. Der er tanken, at man flytter i et 107-tilbud med henblik på at få støtte, så man på den lange bane kan klare sig selv med mindre støtte og ikke nødvendigvis skal bo i en boform under serviceloven," siger Michael Nathan og fortæller, at kommunen eksempelvis gerne må udvisitere, hvis den finder et billigere tilbud, der er ligeså godt.

Fårevejle Kirkebo siger i en skriftlig kommentar, at de ikke kan kommentere på enkeltsager.