I halvdelen af landets kommuner bruger man observationer. Det kan man læse i en undersøgelse fra Ankestyrelsen.

Ud af de 90 kommuner, der har svaret på undersøgelsen, har 49 af dem brugt observationer på voksenhandicapområdet i løbet af de sidste tre år.

I publikationen bliver observationer defineret som iagttagelser, hvor formålet er at observere situationer, hvor eksempelvis personlige og praktiske opgaver bliver udført. Det kan både bestå af kortvarige og længerevarende observationer.

De fleste kommuner fortæller, at de kun har gjort det i de situationer, hvor det ikke var muligt at få sagen tilstrækkeligt belyst på anden vis, samt at de kun bruger observationer i en lille andel af deres sager.

"Sikre borgerens retsstilling"

”Observationerne hjælper os til at sikre, at vi har fået alle oplysningerne med og ikke kun dem, de lige kunne komme i tanke om som familie. Det kan også være andre ting i løbet af en hverdag, man kan have behov for hjælp til, som familien ikke lige tænkte på kunne være hjemmehjælp for eksempel, og som ikke bliver belyst på én eller halvanden times besøg fra en visitator. Så det er lige så meget for at sikre borgerens retsstilling,” siger en anonymiseret leder fra Københavns Kommune i publikationen.

Når en kommune laver observationer, så bliver de gennemført i løbet af få dage, strækker sig over kort tid og gennemføres i dialog med borgeren og eventuelt pårørende. Ifølge publikationen er kommunerne meget opmærksomme på ikke at overskride borgerens grænser.

”Observationer gør jo tingene meget konkrete. Alt det vi har gættet på og læst; kan det passe, at forflytninger tager så lang tid? Nu er vi ude og kan rent faktisk se, hvor lang tid tingene præcist tager. Det bliver pludselig håndgribeligt, og vi kan på en helt anden måde lave en afgørelse, som er velbegrundet,” siger en anonymiseret visitator fra Frederiksberg Kommune.

Særligt §§ 95 og 96

Af de 49 kommuner, der bruger observationer, så er det for 39 af dem kun i under 10 procent af sagerne på voksenhandicapområdet. Det er primært ved sager efter § 95 om kontant tilskud og § 96 om borgerstyret personlig assistance.

Når kommunerne laver observationer, er det for eksempel i situationer, hvor der er modstridende oplysninger i sagen, når borgeren har et stort og sammensat behov for hjælp og lignende.

Hvordan fungerer observationer i praksis

Kommunerne fortæller i publikationen, at de er i dialog med borgeren og eventuelt pårørende inden observationen, og de at er opmærksomme på at gøre formålet tydeligt for alle, der er involverede.

Typisk bliver en observation gennemført i løbet af én dag og varer mindre end to timer. Dog er der 11 observationer, der har varet i mere end 24 timer. Den længste har varet i 24 dage.

I de fleste sager er det en medarbejder fra kommunen, som borgeren oftest ikke kender. I 16 ud af 60 sager er det et privat firma, der har gennemført observationen. Det er ofte ved de længerevarende observationer, at kommunerne vælger et privat firma.

98 procent af observationerne er fundet sted i borgerens eget hjem. Der er ofte personlige og intime situationer, der bliver observeret.

Den retlige ramme for observationer

Grundlæggende er det sådan, at det er myndighedernes pligt at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en materielt korrekt afgørelse. Her er der ikke klare regler for, hvilke oplysningsmetoder myndighederne må anvende. Sagsoplysningerne er kun begrænset af de almindelige grundsætninger om saglighed og proportionalitet - samt eventuelle grænser opstillet af særbestemmelse. Man må selvfølgelig ikke gøre brug af ulovlige metoder.

Observationer kan være et relevant og nødvendigt sagsoplysningsskridt for at sikre, at myndighederne kan træffe indholdsmæssige korrekt afgørelser. Dog skal brugen af observationer i den konkrete situation være saglig og proportionale.