Når det kommer til kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for godkendelse af en handicapbil, skal man som borger med handicap væbne sig med tålmodighed. I 19 kommuner er sagsbehandlingstiden nemlig mere end et år i 2020. Det svarer til næsten 20 procent af landets kommuner.

Den kommune med den højeste ventetid er Ballerup Kommune. Her skal man vente i hele 117 uger. Anderledes er det i Vallensbæk Kommune, der var den kommune med den korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Her skulle man gennemsnitligt kun vente i 11 uger.

Når man så ser på sagsbehandlingstiden ved afslagene, er der også store kommunale forskelle. Modsat ved de godkendte biler, er der her ingen kommune, der kommer over de 100 ugers ventetid. Men der er stadig store forskelle på sagsbehandlingstiden fra kommune til kommune.

Nyborg Kommune topper listen med den længste gennemsnitlige ventetid. Her måtte borgere med handicap vente i 97 uger på et afslag. I Tønder Kommune, der er at finde i den anden ende af listen, skulle en borger gennemsnitligt kun vente i 7 uger.

Et kæmpe problem

Spørger man Jeppe Kerckhoffs, der er faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund, så er den lange ventetid et kæmpe problem.

"Det udgør et kæmpe problem for de her mennesker. Det er jo mennesker, som ikke har et alternativ. Når man skal vente så lang tid på en bevilling, så er det ens tilværelse, der går i stå. Det er alt, der handler om muligheden for at opretholde uddannelse, arbejde og et socialt liv. For rigtig mange er det en isolation i ens eget hjem. Så det kan man sige, er det store problem for borgeren," siger han og fortsætter:

"Det der er mærkværdigt, det er, hvis man kigger på Danmarkskortet over ventetider, så er det slående, hvor markant stor forskel der er. Nogle steder, er det over to år, og andre steder kan man gøre det på få måneder. Vi kan ikke vide, hvad det er, der præcist trigger den forskel. Men det må jo være en manglende prioritering af området eller måske en strategi om at forhale bevillinger af andre hensyn."

I Dansk Handicap Forbund mener man, at det er problematisk, at de nuværende regler om det retssikkerhedsmæssige er så elastiske, som de er.

"Vi og andre handicaporganisationer ønsker en opstramning. En form for afgrænsning af, hvor lang tid man må være om det her," fortæller Jeppe Kerckhoffs og siger, at det er noget af det, de bruger mest tid på, når deres medlemmer henvender sig. Både fordi det er svært at få bevillingen, og fordi selve processen tager lang tid.

Hvornår kan man få støtte til en handicapbil?

Hvis man som borger har et varigt fysisk eller psykisk handicap, der i høj grad forringer evnen til at færdes, så kan man søge kommunen om støtte til bil og tilskud til indretning af bilen.

Borgerens funktionsnedsættelse skal være af så væsentlig grad, at borgeren er afhængig af en bil for at kunne gøre følgende:

Borgerens ansøgning om en handicapbil vil blive vurderet ud fra en samlet vurdering af borgerens helbred, sociale forhold samt borgerens evne til at færdes. Derudover vil kommunen vurdere, om borgerens transportbehov kan dækkes bedre på anden vis. Det kunne eksempelvis være individuel handicapkørsel.

Hvis man får bevilliget en handicapbil bliver støtten givet som et rentefrit lån op til et vist beløb. Højest bilens købssum. Bevillingen gives til den billigst egnede bil. Hvis man som borger vælger at købe en dyrere bil, skal man selv betale prisforskellen. Læs mere om, hvordan det fungerer i praksis her.

Lovgrundlag:

§ 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad

1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,

2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller

3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 201.000 kr. (2022-niveau).

Stk. 3. Overstiger prisen på den billigst egnede bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil.

Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om

1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte,

2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri,

3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil,

4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil,

5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen,

6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v.,

7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og

8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil.