Formand for Kommunale Velfærdschefer genvalgt

Kommunale Velfærdschefer: Der skal styr på myndighed og finansiering inden opgaveflyt

AI-klager skaber nye udfordringer for kommunerne

Forhandlinger om SSA-reserven er begyndt: Sådan vil regeringen bruge en halv milliard

Jammerbugt Kommune finder erfaren ny socialdirektør

KL: Offentlige og private aktører skal have samme betaling, når de løser ens opgave

100 millioner fra Lego Fonden skal styrke beslutninger om børn og unge

Det specialiserede socialområde har taget seks ud af ti kroner af velfærdsløft

Stor forskel på kommunernes udgifter til de specialiserede områder

Slagelse Kommune frikendes i sagen om brud på menneskerettighederne

Jane Heitmann er stærkt kritisk overfor regeringens håndtering af psykiatriplanen. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kritik fra flere partier: Regeringen svigter længe ventet psykiatriplan

Regeringen gik til valg på en tiårsplan for psykiatrien, men har endnu intet præsenteret og når det næppe inden sommerferien. Stærkt problematisk, mener flere partier.

Udgivet: 19/05/2022

Del artiklen:

»Forargeligt«, »amatøragtigt« og »en urimelig behandling af psykiatrien«.

Sådan lyder det fra flere partier, der kritiserer regeringen for endnu ikke at være kommet med et udspil til den længe ventede tiårsplan for psykiatrien.

Det skriver Dagbladet Information.

I Venstre er psykiatriordfører Jane Heitmann »lige dele rystet og forarget« over, at regeringen endnu ikke har fremlagt »så meget som en linje« til et udspil omkring en ny plan for psykiatrien.

»Det er nedslående, at man tilsyneladende på ingen måde prioriterer den sårbare gruppe mennesker, som psykiatriens brugere er,« siger hun til Information.

En anden kritiker er Enhedslistens psykiatriordfører Pernille Skipper, som finder det »meget, meget mærkeligt«, at der ikke er sket mere.

»Jeg er virkelig bange for, at det her ikke bare har årsag i travlhed i Sundheds- og Ældreministeriet, men handler om manglende politisk forståelse og prioritering,« siger hun til Information.

Stinus Lindgren, der er psykiatriordfører for De Radikale, ærgrer sig også.

»Jeg er uforstående over for regeringens prioritering og synes, det er ærgerligt, at man har valgt at udskyde psykiatriplanen endnu en gang,« siger han til Information.

I en spørgetime i Folketinget i sidste uge spurgte SF’s formand Pia Olsen Dyhr Mette Frederiksen (S), om hun kunne garantere, at regeringen »rubber neglene, og vi kommer i gang med en tiårs psykiatriplan«.

Statsministeren bekræftede, at der var en »fælles interesse« i at få løst psykiatriens udfordringer, men gav ikke noget klart svar på, om planen er på vej eller kommer inden et folketingsvalg.

SF’s psykiatriordfører Trine Torp finder det også »dybt frustrerende«, at det politiske løft af psykiatrien stadig lader vente på sig.

»Det er faktisk lidt amatøragtigt. Der står i forståelsespapiret, at vi skal lave en tiårsplan, og der kom et kæmpestort fagligt oplæg fra Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i januar,« siger hun til Information.

Hun frygter, at der når at komme et valg »på tværs«, inden tiårsplanen ligger klar.

Magnus Heunicke (S) forventer ikke, at regeringen er klar med et udspil inden sommerferien, men han afviser »blankt« kritikken og understreger, at regeringen »nok skal nå det inden for en valgperiode«. Ifølge ham havde det i kølvandet på corona været umuligt både at nå sundhedsreform og psykiatriplan i løbet af foråret.

»For et år siden havde vi travlt med andre opgaver, og derfor har vi så valgt at gøre det på den her måde. Det vil jeg gerne stå på mål for. Det vigtigste er, at der bliver gjort noget for psykiatrien,« siger han til Information.

Ikke kun tiårsplanen, der kan drukne i et valg

Det er ikke kun tiårsplanen, der kan risikere at drukne i et Folketingsvalg. Det er en generel problematik på socialområdet, da regeringen har udskudt en række initiativer og planer.

Eksempelvis lovforslaget bag Barnets Lov, som der blev indgået en politisk aftale om tilbage i maj 2021, er blevet udskudt til efteråret 2022.

Læs mere om det her:

Læs også:

Analyse: Socialområdet kan drukne i et efterårsvalg

Vækst i psykiske lidelser

Tilbage i marts kunne man læse i den Nationale Sundhedsprofil, at antallet af voksne danskere med psykiske lidelser er i vækst. Årligt stiger den med omkring 25.000 danskere, hvilket betyder, at det nu er 12,9 procent af danskerne, der har en langvarig psykisk lidelse.

Værst står det til blandt 16-34 årige kvinder, hvor 24 procent i 2021 svarede, at de har en langvarig psykisk lidelse – det vil sige en lidelse, som har varet mere end seks måneder. Det er en stigning på cirka fem procentpoint siden Den Nationale Sundhedsprofil senest gennemførte den store spørgeskemaundersøgelse i 2017.

Læs mere om det her:

Læs også:

Vækst i psykiske lidelser og pres på det specialiserede socialområde fortsætter

Det var også geografiske forskelle, da der var væsentligt flere borgere med psykiske lidelser i Vestsjælland og Syddanmark end Vestjylland og Nordsjælland.

Fakta: Sundhedsstyrelsens oplæg

Tilbage i januar kom Sundhedsstyrelsen med sit oplæg til tiårsplanen. Her kom de med 37 anbefalinger. Det var:

En langsigtet indsats for afstigmatisering med nationalt videnscenter, ambassadørkorps og handlingsplan
Udbredelse af forebyggende tilbud ift. kendte risikofaktorer for somatisk sygdom
målrettet mennesker med psykiske lidelser
Styrket udredning og behandling af somatisk sygdom blandt mennesker med
psykiske lidelser
En national handleplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Implementering af ”National forskningsstrategi til gavn for mennesker med
psykiske lidelser” og styrket registrering og anvendelse af data
Opbygning af tværfaglige grupper til at understøtte faglig udvikling og kvalitetsarbejde
Mental sundhedsfremme styrkes i svangreomsorg, dagtilbud og skoler
Oplysningsindsatser om mental sundhed i befolkningen og målrettet arbejdspladser
Systematisk indsats for mental sundhedsfremme til mennesker med psykiske
lidelser på sygehuse og i socialpsykiatrien
Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser
Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med
psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet
Øget kvalitet i behandlingen til børn og unge med svære psykiske lidelser gennem tværfaglige, udgående funktioner og forløbsbeskrivelser
Etablering eller udbygning af eksisterende specialiserede sociale tilbud til børn
og unge med svære psykiske lidelser
Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne af ensartet høj kvalitet
til unge og voksne i psykisk mistrivsel
Systematisk og målrettet opsporing af mennesker med psykiske lidelser i almen
praksis og kommuner
Let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud for mennesker med akut opstået eller akut forværret psykisk lidelse, og styrkelse af de udgående akutte funktioner
Udarbejdelse og systematisk implementering af ny specialevejledning skal
løfte kvaliteten for de sværest syge og mest komplekse patienter i det psykiatriske
sygehusvæsen
Bedre organisering af den specialiserede behandling for de sværest syge
gennem udbygning af differentierede og specialiserede sengepladser
National satsning og høj kvalitet i digitale løsninger og tilbud
Udvikling og implementering af nationale forløbsbeskrivelser skal løfte kvaliteten i den samlede indsats
Udbredelse af udgående specialiserede tværfaglige funktioner til mennesker
med svær psykisk lidelse
Ambitiøse målsætninger for nedbringelse af tvang og styrket indsats for kvalitet
og forebyggelse af tvang gennem nationalt videnscenter og rejsehold
Et kvalitetsløft i indsatsen til mennesker med psykiske lidelser og samtidigt
misbrug gennem et samlet og integreret behandlingstilbud
Opbygning af et lettilgængeligt, evidensbaseret behandlingstilbud til voksne
med lette til moderate psykiske lidelser
En styrket støtte og inddragelse af pårørende til mennesker med psykiske lidelser
Der foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer retspsykiatrien,
herunder straffelovens bestemmelser
Styrkede faglige rammer for indsatserne til retspsykiatriske patienter med
henblik på korrekt visitation til behandling
Opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien, så der er de tilstrækkelige og tilgængelige vidensbaserede tilbud, samtidig med at der sker en
udbredelse af fleksible tilbud, der møder de varierende behov, som mennesker
med psykiske lidelser har
Kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenområdet styrkes, så mennesker med psykiske lidelser modtager det sociale tilbud, som bedst hjælper dem til at komme sig
Der iværksættes et eftersyn af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til,
om de effektivt understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig
Et bredt og ensartet kvalitetsløft af hele socialpsykiatrien gennem en national
udviklingsstrategi
Et bredt uddannelses- og kompetenceløft af socialpsykiatrien og en styrket
rekruttering
En øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser til mennesker med de
sværeste psykiske lidelser og mest komplekse problemer
Udvikling og udbredelse af opsøgende gadeplansarbejde til mennesker med de
sværeste psykiske lidelser og komplekse sociale problemer
Etablering af et stærkt myndighedssamarbejde som understøtter en sammenhængende indsats til mennesker med psykiske lidelser
En styrket koordination af det samlede forløb for mennesker med psykiske
lidelser med faste kontaktpersoner og koordinatorer i alle sektorer
Bedre digital understøttelse af sammenhængende forløb