Socialforvaltningen i Københavns Kommune modtager flest klager
Med mere end 40 procent af klagerne var Socialforvaltningen den forvaltning i Københavns Kommune, der blev klaget mest over i 2021. Ifølge Borgerrådgiver Johan Busse er det relativt nyt, at Socialforvaltningen topper listen.
Udgivet: 31/05/2022
Det er særligt socialområdet, der klages over til Borgerrådgiveren i Københavns Kommune. Mere end 40 procent af klagerne over forvaltningerne i København gik nemlig til Socialforvaltningen. Og mere end hver anden borger, der klager, får medhold i sin klage. Det kan man læse i Borgerrådgiverens Beretning 2021.

På socialområdet var det særligt enhederne Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg og Borgercenter Børn og Unge Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave, der modtag klager.
På en stærk andenplads kommer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvor det særligt var enhederne Jobcenter København og Ydelsesservice, der blev klaget over.
Alle de øvrige forvaltninger ligger på et generelt lavere niveau.
Men faktisk er det noget nyt, at det er Socialforvaltningen, der topper listen, siger Københavns Borgerrådgiver Johan Busse.
"I mange år har det været Beskæftigelsesforvaltningen, der har ført den konkurrence, om du så må sige. Der skiftede det for et år siden. Det er vores anden beretning, hvor Socialforvaltningen har indhentet (Beskæftigelsesforvaltningen, red). Det er nok ikke fordi, der er kommet ret mange flere klager over Socialforvaltningen. Det er et spørgsmål om, at der er kommet færre klager over beskæftigelsesforvaltningen," siger Johan Busse.
I beretningen står der, at borgernes problemer særligt handlede om ydelser, bistand eller psykisk hjælp. En stor andel af borgerne var utilfredse med deres økonomiske ydelser eller afslag på at få dem. Derudover klagede borgerne over sagsbehandlingstiden eller utilstrækkelig aktindsigt.
Mange får medhold
Næsten 60 procent af alle klager handler om kommunens manglende efterlevelse af borgernes rettigheder efter forvaltningsloven.
Samtidigt er det også knap 60 procent af klagerne, hvor forvaltningerne helt eller delvist har erkendt borgernes indsigelser.
"Kombinerer man de to tal, så viser det i hvert fald mig, at der på en række områder ikke er godt nok styr på den grundlæggende sagsbehandling. Den som er reguleret af forvaltningsloven," siger Johan Busse.
De knap 60 procent af klagerne, hvor forvaltningen har erkendt borgernes indsigelser har ført til ændrede afgørelser i godt 15 procent af sagerne. I over 40 procent af tilfældene førte det til bedre sagsbehandling, inddragelse, begrundelser og forbedret kommunikation.
Forvaltningsloven er tværgående, hvilket betyder at den gælder en række forskellige forvaltninger.
(Artiklen fortsætter under figuren)

Medarbejderne laver fejl, når de har for travlt
Rapporten viser, at når medarbejdere i kommunen gennem længere tid har for travlt, så laver de flere fejl. Det er en udfordring flere steder i Københavns Kommune og har negative konsekvenser for sagsbehandlingen.
Her er der i beretningen flere eksempler på socialområdet. Eksempelvis om en ung mand, der i forbindelse med sin 18-års fødselsdag blev trukket igennem et langvarigt og fejlbehæftet sagsbehandlingsforløb, fordi han overgik fra at modtage støtte efter et regelsæt fra et sted i kommunen til et andet regelsæt et andet sted i kommunen.
Det betød, at han mistede økonomisk støtte til psykologhjælp og først efter to år og syv måneder fik en afgørelse. Alt sammen på grund af en sagsbehandling fyldt med fejl.
I en anden sag søgte en kvinde med spiseforstyrrelse om at blive visiteret til et botilbud. Det blev bevilliget, men der var ventetid. Derfor lovede kommunen, at kvinden ville få hjælp, indtil der var en ledig plads.
Det skete så ikke, og derfor henvendte kvinden sig på ny. Den henvendelse blev behandlet som en almindelig ansøgning med en udmeldt sagsbehandlingstid på seks uger. Det på trods af, at kvindens behov var afdækket.
Der var altså tre måneder, hvor kvinden ikke modtog støtte, selvom forvaltningen havde vurderet, at hun havde behov og var berettiget til det.
"Forvaltningen må konstatere, at her leverer vi ikke det, som vi burde. Vi leverer ikke det, som vi gerne vil være kendt for. Så må man jo gå opad i systemet, hvis det er fordi, man ikke kan løse det selv, men har brug for nogle ressourcer eller hjælp til noget omprioritering - eller hvad det nu kan være. Så må man jo gå opad i systemet," siger Busse.
"Men det er forvaltningens ansvar, at man kan overholde de sagsbehandlingstider, der er, og at borgeren bliver inddraget og er hovedpersonen i sagen."
Sidst opdateret: 02/06/2022 - 10:06
Emner: Københavns Kommune









































