Så prøver vi igen. Folketingets partierne er endnu engang blevet indkaldt til forhandlinger på handicapområdet. Handicapordførerne mødes med social- og ældreminister Astrid Krag i dag, torsdag den 25. august.

Vi må for handicapområdets skyld håbe, at sommervarmen har gjort parterne mere forhandlingsmodne. Det var i hvert fald ikke muligt at få enderne til at mødes før sommerferien.

Om regeringen har rykket sig eller ændret strategi denne gang vides ikke, da ordførerne ifølge kilder på Christiansborg på nuværende tidspunkt ikke har modtaget nyt forhandlingsmateriale.

De store knaster fra foråret lever dog stadig i bedste velgående.

Før sommerferien var der særligt to problemer, som handicapordførerne ikke mente, regeringen havde fundet en løsning på. Det var finansiering og visitationen.

Finansieringsproblemet handler kort fortalt om, at kommunerne med den nuværende struktur ifølge flere partier har en række økonomiske incitamenter til eksempelvis at have en langsom og mangelfuld sagsbehandling.

Enhedslistens handicapordfører Jakob Sølvhøj har eksempelvis tidligere peget på den udfordring, at kommuner i nogle situationer har incitamenter til at pege på den billige løsning - frem for den rigtige.

"De økonomiske incitamenter gør, at der er rigtig mange penge at tjene på at visitere til tilbud indenfor kommunens eget geografiske område," sagde han til NB-Social.

Så er der visitationsudfordringen. Her mener flere partier, at kommunerne mangler specialiseret viden til at foretage en ordentlig visitation.

Partierne skal også finde en løsning på betalingskommunefolketal

Selvom partierne har talt mest om visitations- og finansieringsudfordringer, er der også en tredje gordisk knude, der skal løses ved handicapforhandlingerne.

Det er den mundrette problematik: Betalingskommunefolketal - hvilket særligt Enhedslisten og Venstre har presset på for at finde en løsning.

Det er en udfordring, der er vokset ud af forhandlingerne om den kommunale udligning. Den handler kort fortalt om, at en kommune kan miste tusindvis af kroner i udligning, hvis de placerer en borger i et specialiseret tilbud udenfor egen kommune, eller når en borger overgår til et selvejende privat tilbud.

Partierne har tidligere givet hinanden håndslag på at se nærmere på udfordringen. Men spørgsmålet er, hvor villig regeringen egentlig er til det, når det kommer til stykket.

På et samråd har social- og ældreminister Astrid Krag tidligere givet udtryk for, at regeringen ikke mener, at det økonomiske incitament ved at vælge et tilbud i egen kommune udgør et reelt problem.

“Vi mener samlet set ikke, at når man kigger på alle de forskellige parametre, der spiller ind: Den øgede omfordeling i udligningssystemet, den markante udvidelse af den centrale refusionsordning, og så i øvrigt alle de andre ting der spiller ind – har man de rette tilbud overhovedet i kommunen til borgeren eller ej, så er det ikke den marginale ændring, der måtte være med udligningsreformen, der gør forskellen,” sagde Astrid Krag.

Men uanset om regeringen synes, det er et problem eller ej, er udfordringen noget, de er tvunget til at forholde sig til.

I hvert fald hvis handicapområdet skal gå fra et forsømt forår til en effektiv sensommer.