Valget er udskrevet. Det betyder, at Folketinget skal sammensættes på ny, og en ny regering skal i sidste ende udpeges.

Og den næste socialminister får rigtig travlt, da der er en del socialpolitiske hængepartier.

For foruden fordelingen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet - der har erstattet satspuljen, er der tre opgaver, en ny socialminister skal se på:

Implementer Børnene Først

Selvom det lykkedes social- og ældreminister Astrid Krag at lande en bred aftale om Børnene Først, så blev den aldrig udformet til konkret lovgivning i Folketinget. Det skyldes ifølge flere kilder, at ministeren aldrig præsenterede et lovudkast, der var i overensstemmelse med aftalen.

Tilbage i maj 2021 indgik S-regeringen ellers en aftale med Venstre, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Ud fra lovkataloget, der blev offentliggjort ved Folketingets åbning, kan man se, at regeringen havde planlagt at skulle behandle Børnene Først i oktober.

Børnene Først har ifølge lovkataloget kort fortalt til formål at styrke barnets rettigheder. Reglerne på børneområdet skal sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets behov, indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling, uanset barnets alder.

Selvom der er bred opbakning, er der også partier, det ikke bryder sig om reformen. Kommer der en borgerlig socialminister, vil denne have et parlamentarisk grundlag i form af Nye Borgerlige, der ikke bakker op om aftalen og formentligt vil forsøge at justere indholdet.

Lande og implementere en aftale på handicapområdet

Det lykkedes ikke Astrid Krag at følge op på evalueringen af det specialiserede socialområde og lande en aftale på handicapområdet. Da evalueringen blev offentliggjort efter flere forsinkelser, præsenterede regeringen udspillet ‘Et liv med ligeværdige muligheder’, hvor den ville gennemføre en specialeplanlægning.

Efter flere forhandlinger - først med bred skare af partier og senere bare med regeringens parlamentariske grundlag - lykkedes det ikke.

Problemet er ikke idéen om at lave en specialeplanlægning - det var mange af partierne positivt stemt over. Det var snare alt det, ministeriet ikke ville kigge på.

Næsten samtlige partier ønskede at se på visitationen og finansieringsmodellen. Det kommer en ny socialminister til at forholde sig til.

Visitationsudfordringen handler kort fortalt om, at en række aktører og partier mener, kommunerne mangler specialiseret viden til at foretage en ordentlig visitation.

Finansieringsmodellen handler derimod om, at kommunerne efter sigende skulle have en række incitamenter til at sætte økonomi over faglighed.

Et tredje problem, som en kommende socialminister skal forholde sig til på handicapområdet, er betalingskommunefolketallet.

Det problem handler kort fortalt om, at en kommune kan miste flere hundrede tusinder kroner i udligning ved at placere en borger i et specialiseret tilbud udenfor egen kommune.

Den nuværende regering har tidligere fastslået, at betalingskommunefolketallet skal løses ved handicapforhandlingerne.

Lave en ældrelov

Hvis man holder fast i den nuværende ressortfordeling, og holder social og ældreområdet samlet, så skal en kommende social- og ældreminister også lave en ny ældrelov.

Tilbage i september måned modtog regeringen afrapporteringen, der skulle danne baggrund for en ny ældrelov.

Regeringen havde ellers planlagt at lave en aftale her i efteråret, men med valgudskrivelsen kan man skyde en hvid pil efter det forlig.

Selv hvis man vil ændre på ressortfordelingen, så man skiller ældre- og socialområdet fra hinanden, vil der være spørgsmål for en kommende socialminister i ældreloven.

Der er nemlig en række dilemmaer, særligt for borgere med handicap, når man ser på den nye ældrelov.