Der er ikke kommet flere modtagere af handicapydelser siden 2018, mens udgifterne til området år efter år har sprængt budgetterne.

Det skriver NB-Økonomi.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort antal modtagere af handicapydelser i alle kommuner fra 2018 til 2021.

I 2018 var der i alt 97.635 modtagere af handicapydelser, mens tallet i 2021 var 97.864. Dermed har der i alt været en stigning på 0,2 procent i antal ydelsesmodtagere. Bemærk, at ydelserne er fordelt på 76.100 personer, fordi en person godt kan modtage mere end en ydelse.

I samme periode er kommunernes udgifter til handicapområdet steget kraftigt fra 22,07 milliarder kroner i 2018 (2021-PL) til 24,07 milliarder kroner i 2021. Det er en stigning på hele ni procent.

Dermed er der ingen sammenhæng mellem udviklingen i antal ydelser og kommunernes udgifter. Det betyder, at de stigende udgifter alene er udtryk for, at kommunerne bruger flere penge pr. modtager af handicapydelser. Om det er på grund af stigende priser, højere lønudgifter, flere administrationsudgifter eller noget helt andet er imidlertid svært at få et overblik over, og varierer sandsynligvis fra kommune til kommune.

Dog melder mange kommuner om, at priserne på især private botilbud er steget kraftigt, og at det er en del af forklaringen på de stigende udgifter.

Tallene punkterer dog myten om, at der kommer flere og flere personer med handicap, og at det har en afgørende betydning for, at udgifterne til handicapområdet fortsætter med at stige.

Som nedenstående graf viser, så har antallet af ydelsesmodtagere ligget helt stabilt siden 2018, mens udgifterne er steget kraftigt hvert år. Et indekspoint i nedenstående graf for udgifterne svarer til omtrent 220 millioner kroner i faste priser. I gennemsnit er udgifterne altså steget med 500 millioner kroner om året siden 2018.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Typer af ydelser kan heller ikke forklare udgifter

Ser man på tværs af ydelserne, er der ikke nogen særlige ydelser, hvor der på landsplan er sket en stor stigning i antallet af modtagere. Især når man ser på de dyre ydelser, som ofte får skylden for at vælte kommunernes budgetter, er der nærmere en tendens til et svagt fald i antallet end en stigning.

Mens antallet af personer på længerevarende botilbud har været stort set konstant i løbet af perioden har der været et svagt fald i antallet af personer på midlertidige botilbud. Antallet af personer på BPA-ordninger er også stort set uændret.

Dermed er der altså heller ikke noget, der tyder på, at personer med handicap er skiftet fra billige ydelser til dyre ydelser.

Til gengæld kan en del af udviklingen skyldes, at der har været en svag stigning i de ældste modtagere af handicapydelser. De er typisk mere plejekrævende og kræver dyrere indsatser, så en del af forklaringen på de stigende udgifter kan ligge der. For de 60-79-årige ydelsesmodtagere har der til sammen været en stigning på omtrent 800 personer.