Reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven) er blevet taget som gidsel her i valgkampen.

SSA-reserven tog over efter Satspuljen, og ligesom med Satspuljen er det nogle midler, der skal fordeles. Ellers ryger pengene direkte tilbage i statskassen.

Men det kræver, der er en minister og en regering, som partierne kan forhandle med. Det er budskabet i et svar fra Social- og Ældreministeriet, som afventer en ny regering

Ministeriet skriver til NB-Social:

“Der er ikke taget stilling til den kommende proces for SSA-forhandlingerne. Den afventer en ny regerings tiltrædelse og afhænger bl.a. af processen for finanslovsforhandlingerne."

Eftersom en række politiske kommentarer forventer en ret uafklaret parlamentarisk situation, hvis Lars Løkke Rasmussens nye parti Moderaterne får de afgørende mandater, tyder det på, at en række aktører og organisationer må væbne sig med tålmodighed.

Men skulle det først være en gang i det nye år, reserven blev fordelt, er det faktisk ikke noget problem ifølge ministeriet.

"Det er teknisk set muligt, at forhandlingerne trækker ind i det nye år. Da bevillingen ligger i 2023 og frem, vil der ikke være midler, der bortfalder som følge af overgangen til et nyt finansår. Ved en evt. udmøntning i 2023 vil en del af udmøntningen som udgangspunkt skulle ske via aktstykke.”

På nuværende tidspunkt er en del af reserven allerede fordelt, da man har brugt noget af reserven til at finansiere tiårsplanen for psykiatrien.

Svært for organisationerne

Ifølge kilder på Christiansborg har flere politikere fået en del henvendelser fra frustrerede organisationer, da den manglende afklaring har gjort det utrolig svært for dem. For flere organisationer er midler for SSA-reserven meget afgørende for deres økonomi.

Det betyder ifølge kilderne, at flere organisationer i værste tilfælde blive tvunget til at fyre medarbejdere, fordi de ikke ved, om der er penge til dem efter første januar.

Medarbejdere, de så kan risikere at skulle ud og ansætte igen efterfølgende, kommer der en sen aftale.

Derfor har flere politikere oplevet, at flere organisationer har kæmpet for at komme på finansloven i år, da det trods alt er en mere sikker havn.

Normalt kender organisationerne jo partiernes prioriteter. Så mange ved, at et af aftalepartierne nok skal kæmpe for lige netop deres sag. Derfor plejer det heller ikke at gøre så meget, hvis der først lander en aftale i slutningen af november.

Men nu er der en række nye partier, der står til at storme ind, mens flere af de etablerede partier enten står til en massiv tilbagegang eller må kæmpe for deres overlevelse.