En kommune kan yde støtte til forbrugsgoder til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det kan kommunen i den situation, hvor forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette borgerens dagligdag eller er nødvendig for, at borgeren kan passe sit arbejde.

Et forbrugsgode skal forstås som et produkt, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Dog kan der ikke ydes støtte til ”forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo”. Det betyder genstande eller produkter, ”som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det”.

Det der gør den udfordring særlig vanskelig er, at det er noget, der udvikler sig med tiden, da det følger den almindelige samfundsudvikling.

Nu har Ankestyrelsen præciseret, hvilke forbrugsgoder en kommune kan hjælpe med.

Der er en række kriterier, som en kommune kan forholde sig til. Det er:

Til gengæld vurderer Ankestyrelsen ikke, at formstøbte ørepropper samt handsker og sokker med batterivarme indgår i et sædvanligt indbo.

Du kan læse mere om Ankestyrelsens tidligere vurderinger og principper her.