Et forbrugsgode skal forstås som et produkt, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Et forbrugsgode skal forstås som et produkt, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ankestyrelsen fastslår: Det skal kommuner ikke hjælpe en borger med handicap med

Ankestyrelsen understreger i ny principafgørelse, hvilke forbrugsgoder en kommune ikke skal yde en borger med handicap støtte til. Det gælder eksempelvis elevationssenge og hæve- og sænkeborde.

Udgivet: 14/03/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

En kommune kan yde støtte til forbrugsgoder til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det kan kommunen i den situation, hvor forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette borgerens dagligdag eller er nødvendig for, at borgeren kan passe sit arbejde.

Et forbrugsgode skal forstås som et produkt, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Dog kan der ikke ydes støtte til ”forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo”. Det betyder genstande eller produkter, ”som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det”.

Det der gør den udfordring særlig vanskelig er, at det er noget, der udvikler sig med tiden, da det følger den almindelige samfundsudvikling.

Nu har Ankestyrelsen præciseret, hvilke forbrugsgoder en kommune kan hjælpe med.

Der er en række kriterier, som en kommune kan forholde sig til. Det er:

  • - Produktets udbredelse, herunder om det forhandles bredt over hele landet, og om det forhandles til forbrugere.
  • - Produktets funktionalitet.
  • - Om produktet findes i forskellige farver, størrelser og prisklasser.
  • - Befolkningens levestandard, herunder leve- og forbrugsvaner.
  • - Den teknologiske udvikling.
  • - Prisniveauet på produktet, herunder om prisniveauet ikke adskiller sig væsentligt fra lignende produkter.
Der er en række konkrete eksempler på, at Ankestyrelsen vurderer, at et forbrugsgode indgår i et sædvanligt indbo. Det gælder eksempelvis elevationssenge, smartphones, digital kamera, hæve- og sænkeborde, støjreducerende høretelefoner, en dynamostol, en robotgulvvasker og støvsuger og meget andet.

Til gengæld vurderer Ankestyrelsen ikke, at formstøbte ørepropper samt handsker og sokker med batterivarme indgår i et sædvanligt indbo.

Du kan læse mere om Ankestyrelsens tidligere vurderinger og principper her.

Sidst opdateret: 14/03/2023 - 12:16

Emner: Ankestyrelsen

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]