Går den rette vej, men: Fejl i hver anden påklagede sag om tabt arbejdsfortjeneste
Selvom kommunerne laver færre fejl, viser foreløbige tal for 2023, at kommunerne stadig kæmper med sagerne om tabt arbejdsfortjeneste. 47,1 procent af de påklagede sager er blevet omgjort.
Udgivet: 05/12/2023
Der er både en god og en dårlig nyhed for kommunerne, når det kommer til tabt arbejdsfortjeneste.
I 2023 er der nemlig på landsplan en foreløbig omgørelsesprocent på 47,1. Det kan man se ud fra tallene for årets tre første kvartaler.
Se hvordan det er gået for din kommune længere nede i artiklen.
Den gode ved det er, at det går den rigtige vej for kommunerne. Den procent er på et langt lavere niveau i 2022 end 2019 og 2020.
Den dårlige er, at det betyder, der stadig er fejl i næsten hver anden påklagede sag.
Det kan man læse i tal fra Ankestyrelsens talportal, hvis man søger på paragrafferne 42 og 43 i serviceloven plus tilbagebetaling. Læs paragrafferne nederst i artiklen.
Det er særligt kommunernes afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelsen, borgerne anker. Derfor dykker NB-Social ned og ser, hvordan det indtil videre går for kommunerne i 2023.
Læs mere om, hvordan det er gået med merudgiftsydelserne her:
Bemærk: Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klager over kommunale afgørelser, der enten blev hjemvist, ændret eller ophævet. Det behøver således ikke betyde, at den pågældende afgørelse var forkert, men at der eksempelvis manglede relevante oplysninger.
Ankestyrelsen beskriver selv omgørelsesprocenten på følgende vis i sin læsevejledning:
"Omgørelsesprocenten viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Ligeledes vil afgørelsen i en del af sagerne, som hjemvises, ikke nødvendigvis ændres som følge af yderligere oplysninger mv."
Ved alle tre kvartaler gør det sig gældende, at der i langt de fleste tilfælde er tale om hjemvisninger frem for ændrede afgørelser.
Lavere niveau end tidligere år
Den foreløbige omgørelsesprocent for 2023 er på et lavere niveau end tidligere år, hvis vi ser bort fra 2021, der har særligt lave omgørelsesprocenter.
Ankestyrelsen har tidligere været ude og bekræfte, at niveauet er lavere i 2021, men styrelsen har ikke haft noget svar på, hvorfor det er tilfældet.
Hvor omgørelsesprocenten i 2019 og 2022 enten er lige under eller rammer 60 procent, så er vi på nuværende tidspunkt i 2023 stadig under 50 procent. Det er et lavere niveau.
Vi har foreløbigt også et lavere niveau end i 2022, hvor omgørelsesprocenten ved tabt arbejdsfortjeneste var på 53,40 procent.
Tendensen med det lavere niveau i 2023 kan vi også se, når vi dykker ned på kvartal niveau. Her er kvartalerne i 2023 på et lavere niveau end de øvrige års, hvis vi ser bort fra outlier året 2021 og første kvartal i 2022.
Store kommunale forskelle
Dykker man ned på kommuneniveau, kan man se store forskelle.
Kommuner som Frederikshavn, Fredensborg, Kalundborg, Assens, Vejen, Rudersdal og Gladsaxe havde alle en omgørelsesprocent på 100, når det kommer til tabt arbejdsfortjeneste.
Bemærk: En kommune kan i princippet have en omgørelsesprocent på 100, selvom den kun har haft en enkelt realitetsbehandlet sag, der så blev hjemvist eller ændret.
Andre kommuner kan have en lavere omgørelsesprocent, selvom de har flere påklagede sager, der er blevet hjemvist eller omgjort, hvis de så også har haft flere stadfæstede sager.
I den anden ende af skalaen har vi Brønderslev, Lemvig, Tønder, Hørsholm, Ærø og Samsø kommuner.
Der er også kommuner, der har en omgørelsesprocent på nul, fordi de ingen sager har haft i 2023. Det gælder kommuner som Morsø, Høje Taastrup, Læsø, Fanø og Langeland.
Sådan har vi gjort
Med udgangspunkt i tallene for årets tre første kvartaler fra Ankestyrelsens talportal har vi summeret alle sagerne om tabt arbejdsfortjeneste - paragraf 42 og 43 samt tilbagebetaling.
Her har vi set på, hvor mange af de realitetsbehandlede sager, der blev enten omgjort, stadfæstet eller ændret/ophæver og beregnet den foreløbige omgørelsesprocent for kommunerne.
Vi har også set på landsgennemsnittet de seneste fem år.
Paragraffer:
§ 42Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1 nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.
Stk. 3. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 33.063 kr. (2022-niveau) om måneden. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.
Stk. 4. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag.
§ 43I tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen give en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp efter § 42, i op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at personen
1)er arbejdsløshedsforsikret,
2)ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3)ikke er selvforskyldt ledig,
4)ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og
5)ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give den særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Stk. 3. Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ydelsen kan dog højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.
Stk. 4. Den særlige supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.
Stk. 5. Kommunen skal indbetale ATP-bidrag af den særlige supplerende ydelse efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Social- og boligministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte regler om bidragsbetaling.
Stk. 6. Kommunen skal indbetale bidrag til den særlige pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til den særlige pensionsopsparing af den særlige supplerende ydelse. Social- og boligministeren skal efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om bidragsbetaling og indberetning. Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Sidst opdateret: 05/12/2023 - 12:37
Emner: Ankestyrelsen









































