I et nyt svar til Folketinget forholder socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil sig til antallet af borgere, der har en BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance).

Alternativets Torsten Gejl spurgte ministeren, hvad hun mente om, at antallet af borgere med behov for hjælpeordninger stiger, mens antallet af bevilgede ordninger er stagneret, da kommunerne efter sigende er tilbageholdende og i stedet bevillinger, hvad Torsten Gejl omtaler som usammenhængende hjemmehjælp.

Problemet ifølge Gejl er, at den hjælp dels er en ydelse, der er begrænset i forhold til ansættelse af en personlig hjælp, men samtidigt fratager borgen muligheden for at disponere over egen tid.

I svaret kan ministeren ikke forholde sig til, hvor mange borgere, der har behov for støtte efter paragraf 95 eller 96, da det beror på en konkret og individuel vurdering.

Dog kan man se, at modtagerne af BPA-ordningen er stagneret.

Ser man på modtagere af BPA efter servicelovens paragraf 96 er antallet af personer, der modtager hjælp og støtte næsten det samme i 2021 som i 2018. I 2018 var det 1.630, mens det i 2021 var faldet til 1.590.

Derudover fortæller ministeren, at der faktisk er færre, der modtagere hjælp til ansættelse af hjælpere efter paragraf 95. Hvor det i 2018 var omkring 550, var det i 2021 ca. 450.

Samme stagnerende tendens finder vi, når man ser på den årlige tilgang. For begge paragraffers vedkommende ligger de på sammen niveau. Tilgangen i 2019 og 2021 er næsten på niveau. Kun i 2020 er der en relativt større tilgang ved paragraf 95.

Flere får hjemmehjælp

Spørgsmålet er så, hvis man accepterer Torsten Gejls præmis om, at flere borgere med handicap har behov for en BPA-ordning, kunne han så have ret i, at kommunerne bevillinger usammenhængende hjemmehjælp?

Hvis Torsten Gejl med usammenhængende hjemmehjælp mener den traditionelle hjemmehjælp, kan man ud fra tal fra Danmarks Statistik konstatere, at der fra 2018 til 2021 er en stigning i modtagere af borgere under 65, der er visiteret til hjemmehjælp.

Ud fra de tal kan man konstatere, at det teoretisk set er muligt for Torsten Gejl at have ret.

Torsten Gejl kunne også referere til støtte i eget hjem ud fra servicelovens paragraf 85, når han taler om usammenhængende hjemmehjælp, da han ikke specificerer, hvad han mener med det.

Ser man på udviklingen for modtagere af paragraf 85 fra 2018 til 2021, er der ligeledes en stigning i antallet af modtagere - selvom perioden har været præget af flere op- og nedadgående tendenser.

Derfor kan man heller ikke udelukke, at Gejl teoretisk set kunne have ret, hvis der er mange borgere, der har brug for en BPA-ordning, som ikke får den.