Af Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær

I sidste uge åbnede Folketinget. Fra Folketingets talerstol gav statsministeren sit bud på de vigtigste politiske opgaver det næste halve år. Og til åbningsdebatten kunne ordfører fra hvert parti give deres besyv med.

Undervejs blev nævnt mange vigtige politiske områder. Men i Kirkens Korshær er der særligt én ting, vi håber, politikerne vil have et større fokus på i det nye folketingsår: mennesker i udsathed.

Der er nemlig rigeligt at tage fat på.

Selvom vi bor i et velfærdssamfund, er der masser af mennesker blandt os, som falder gennem sikkerhedsnettet. Disse mennesker fortjener bedre og mere værdig hjælp, end de får i dag.

Det gælder i blandt andet mennesker med et stofbrug.

Flere stofindtagelsesrum

I Kirkens Korshær driver vi tre ud af landets fem stofindtagelsesrum: I Aarhus, Odense og Vejle.

Stofindtagelsesrummene er en stor succes. De sikrer værdighed. De bygger bro til andre tilbud. Og ikke mindst så redder de liv.

Men de virker kun, hvor de er. Og det er kun få steder i dag.

Vi ved, der eksisterer aktive stofmiljøer i for eksempel Esbjerg, Aalborg og Herning. Men fordi her ikke findes stofindtagelsesrum, er mennesker med et stofbrug overladt til at indtage deres stoffer andre steder. I en beskidt kælderskakt. Eller i en ensom lejlighed.

Det er uværdigt og usikkert. Og i sidste ende kan det føre til dødsfald, som vi kunne have undgået.

Det kan vi ikke være bekendt.

Derfor har vi i forbindelse med forhandlinger om SSA-reserven foreslået en national pulje, som kommuner kan søge til at oprette og drive stofindtagelsesrum. Så det ikke er ens postnummer, der afgør, om man risikerer at dø, når man tager stoffer.

Selvbestemmelse for mennesker i hjemløshed

En anden gruppe mennesker, som har brug for mere hjælp, er mennesker i hjemløshed.

Den 1. oktober trådte omlægningen af hjemløseindsatsen i kraft. Det betyder, at mennesker i hjemløshed nu skal mødes med Housing First-tilgangen. Hvor de – som noget af det første – tilbydes en bolig samt personlig støtte til at klare tilværelsen.

Det er et rigtigt godt og vigtigt skridt i arbejdet for at gøre hjemløshed til fortid i Danmark. Men der mangler en vigtig ting: Mennesker i hjemløsheds ret til selv at vælge, hvem der skal levere bostøtten.

Der var ellers bred opbakning til at sikre selvbestemmelse, da omlægningen af hjemløseindsatsen blev forhandlet. Alligevel kom det ikke med. Fordi det koster sølle 4,6 mio. kr.

De penge er en dråbe i vandet i forhold til effekten. En forudsætning for, at bostøtten virker, er nemlig, at den leveres af nogen, som mennesket i hjemløshed stoler på. Ellers risikerer indsatsen simpelthen at være spildte kræfter.

Derfor opfordrer vi i Kirkens Korshær til, at regeringen finder penge til at sikre mennesker i hjemløshed selvbestemmelse i forbindelse med finansloven for 2024. Så vi én gang for alle kan sikre, at hjemløshed i Danmark bliver en historie fra gamle dage.

Hjælp dem, der har det sværest

Inden længe bliver der indkaldt til forhandlinger om en ny kontanthjælpsreform. Det er en oplagt mulighed for at adressere det alvorlige problem, vi har med fattigdom - og særligt børnefattigdom.

Ifølge Danmarks Statistik lever der over 50.000 børn i fattigdom i Danmark. Vi ved, at mange af dem lider store afsavn, når det kommer til helt basale ting som tøj, ordentlig kost og et aktivt fritidsliv. Og vi ved, at det giver dem dårligere fremtidsmuligheder end deres klassekammerater.

I vores øjne er dette totalt uacceptabelt. Ingen mennesker fortjener at leve i nød og armod. Derfor ønsker vi ikke kun en reel fattigdomslovgivning. Vi ønsker også, at der bliver kigget alvorligt på ydelsesniveauet, så alle mennesker i dette land kan få en tilværelse med et ordentlig økonomisk grundlag.

Det er ikke vores erfaring, at et lavt ydelsesniveau bringer mennesker i beskæftigelse. Snarere tværtimod. Det fastholder folk i en stærkt presset og stresset situation. Det giver dem ikke det nødvendige overskud, der skal til for at handle og gøre noget anderledes i deres liv.

Det er et politisk valg at fastholde så mange af vores medmennesker i fattigdom. Og det er vel at mærke et valg, vi kan gøre noget ved.

Vi bor i et af verdens rigeste lande, hvor politikerne finder et større overskud, hver gang de kigger i statskassen. Vi har råd til at hjælpe de mennesker blandt os, der har mindst, og som har det sværest. Og vi kan, efter min mening, ikke være bekendt at lade være.

Vi er, ganske enkelt, for et rigt et land til, at vi skal slås med fattigdom.