Af Janet Samuel, Kontorchef, KL, Center for Beskæftigelse, Integration og Socialpolitik.

Landsorganisationen for sociale tilbud (herefter LOS) konstaterer i en ny analyse, at personaleomsætningen blandt de kommunale socialrådgivere/- formidlere er meget højere end blandt andet kommunalpersonale. Derudover postulerer LOS endvidere, at der er en sammenhæng mellem personaleomsætningen og udgiftsstigninger på socialområdet og kvalitet i sagsbehandlingen. Sidstnævnte er alene baseret på Ankestyrelsens Danmarkskort.

Vi har i KL kigget på analysepapiret og de metodemæssige valg, man har truffet. Problemet er, at selve udgangspunktet for analysen er misvisende.

LOS peger på, at personaleomsætningen for alle kommunale medarbejdere i 2021 er på 18,9 procent. Kilden er en rapport udarbejdet af VIVE, og VIVE-rapporten er udarbejdet på baggrund af data fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor).

I stedet for at bruge KRL-data, så laver LOS så sine egne beregninger for personaleomsætningen for socialrådgivere/formidlere. Her kommer de frem til, at den gennemsnitlige personaleomsætning for socialrådgivere i perioden 2018-2022 var på 33,2 procent om året og med en variation mellem kommuner på 16,7-90,7 procent.

Det leder til en konstatering af, at personaleomsætningen for socialrådgivere i kommunerne ligger markant højere end for medarbejdere generelt, og det er det bærende udgangspunkt i deres analyse.

Tallene kan ikke sammenlignes

Sagen er dog, at metoden for beregningerne i KRL, som VIVE bruger, og den metode, LOS vælger at bruge, er helt forskellig. Så de 18,9 og de 33,2 procent kan slet ikke sammenlignes.

Hvis man kigger i KRL-tallene for den seneste periode (november 22 til november 23), så har alle fastansatte i kommunerne en afgangsprocent på cirka 18,4 procent, mens socialrådgivere/socialformidlere havde en afgangsprocent på cirka 18,0 pct. i perioden fra nov-2022 til nov-2023. Altså et ganske andet tal, der er væsentligt lavere end det, LOS kom frem til.

LOS medtager i deres opgørelse kortere ansættelser i løbet af året. Disse indgår ikke i den formaliserede statistik i KRL, og er sikkert årsagen til, at tallene er så forskellige.

Men alligevel sammenligner LOS deres egne tal med KRL-tallene, hvilket ikke giver mening. Den fejl kunne ellers nemt undgås, da man ikke skal lede længe efter opgørelsesmetoderne på KRL’s hjemmeside.

LOS havde altså god mulighed for at sikre, at de ikke sammenlignede æbler og pærer i analysen.

Svært at opgøre jobskifter

Derudover er der andre forhold af teknisk karakter, der indebærer, at jobskifter generelt er vanskelige at opgøre. Det lader ikke til, at LOS har været opmærksomme herpå. De data, LOS anvender, indeholder ikke oplysninger om ansættelsesforhold, men alene om lønsedlernes arbejdsstedsnumre/CVR-numre. Dette er administrative numre og de vil i nogle tilfælde ændre sig, for eksempel hvis en afdeling flytter adresse. Samtidig kan barselsperioder på dagpenge tage sig ud som jobskifter.

Disse forhold kan jo meget vel være forklaringen på de meget høje procenter (90,7), som LOS finder frem til. Det burde også have ført til lidt grundigere research fra LOS’ side, for en så høj afgangsprocent er jo temmelig urealistisk.

KL har været i dialog med KRL. Afgangsprocenten, når man ser bort fra små ø-kommuner, ligger mellem 10-45 pct. I tilfældet med de 45 procent var tale om, at 5 ud af 11 socialrådgivere skiftede ansættelsesforhold.

Mange arbejder på beskæftigelsesområdet

Endelig så efterprøver LOS sine hypoteser om, at personaleomsætningen blandt kommunalt ansatte sagsbehandlere har sammenhæng med klagesager og udgifter.

Her ser det ud som om, at LOS sammenholder alle socialrådgivere og -formidlere med udgifter på det specialiserede socialområde og Ankestyrelsens Danmarkskort på socialområdet velvidende, at mange socialrådgivere og socialformidlere slet ikke er ansat på socialområdet, men for eksempel arbejder på beskæftigelsesområdet.

Så alt i alt må man konstatere, at LOS’ analyse er metodisk fejlbehæftet i udpræget grad og derfor ikke kan bruges til hverken at finde forklaringer på årsager til sagsbehandlingsfejl eller udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde.