Af Mads Silberg (C), byrådsmedlem Solrød Kommune.

Forleden citerede NB-Social borgmestrene fra henholdsvis Silkeborg-, Helsingør- og Kalundborg kommuner for, at lovkravet om kommunalbestyrelsernes opfølgning på Social-, Bolig- og Ældreministeriet årligt offentliggjorte danmarkskort, der viser det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service – populært kaldet Danmarkskortet - er; ”unødvendigt bureaukrati”.

En konklusion som undertegnede finder underlødig på flere planer.

Først og fremmest hvis man kigger på årsagen til, at lovkravet blev indført tilbage i sommeren 2018.

Dengang stod det også slemt til med kvaliteten af den kommunale sagsbehandling på det sociale område. Så slemt, at da omgørelsesprocenterne for 2017 blev offentliggjort den 17. april 2018, følte den daværende Børne- og socialminister, Mai Mercado (C), sig kaldet til følgende kommentar;

”Kommunerne kan og skal gøre det bedre end i dag, hvor omgørelsesprocenterne er så høje. Det er helt uacceptabelt, at kommunernes afgørelser i mere end halvdelen af sagerne på børnehandicapområdet bliver omgjort. Borgerne skal have tillid til, at myndighederne træffer rigtige afgørelser, og den tillid lider et knæk, når så stor en del af sagerne bliver omgjort. Jeg håber og forventer, at de nye kommunalbestyrelser vil lægge sig i selen, og få rettet op på sagsbehandlingen, så borgerne kan få den hjælp, de er berettiget til.”

Skærpelsen var nødvendig

Man kan vidst roligt sige, at der var en tungtvejende årsag til at Folketinget indførte lovkravet om, at kommunalbestyrelserne skulle komme ud af starthullerne og påtage sig et mere direkte ansvar for at rette op på den katastrofale udvikling, som var i gang på det sociale område.

Hvis vi så spoler fire år frem til sommeren 2022, så indførte Folketinget en skærpelse til lovkravet – som er den de tre borgmestre er ekstra kede af.

Indtil da havde det i fire år været et krav at kommunalbestyrelserne behandlede Danmarkskortet på et møde i kommunalbestyrelsen. Det blev endda understreget i vejledningen til loven, at;

”Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade behandlingen til et udvalg.”, samt; ”at kravet om behandling på et møde i kommunalbestyrelsen indebærer, at der vil skulle ske en aktiv politisk drøftelse af om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen.”

Men da udviklingen i kommunernes omgørelsesprocenter bestemt ikke var blevet bedre i løbet ad de fire år, så man sig nødsaget til at indføre en skærpelse.

Den pålægger kommunalbestyrelserne, at såfremt de i forbindelse med behandlingen af Danmarkskortet kommer frem til den konklusion, at der IKKE er behov for at udarbejde en handleplan med tiltag til forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen, så skal de melde dette til Ankestyrelsen. De skal altså kunne begrunde hvorfor, at de finder at kvaliteten af deres sagsbehandling er god nok.

En skærpelse som daværende social- og ældreminister Astrid Krag (A) gav følgende kommentar med på vejen;

”Til sidst vil jeg blot komme med en enkelt bemærkning til den kritik, som bl.a. KL har rejst af lovforslaget i deres høringssvar. Formålet med lovforslaget her er ikke at detailregulere i forhold til kommunerne og øge bureaukratiet, men at sikre, at kommunalbestyrelsen haft fokus på det, jeg tror vi alle sammen er meget enige om er enormt vigtigt, nemlig retssikkerheden i kommunen til gavn for borgerne, og at give kommunalbestyrelsen redskaber til at tage styring og træffe fornuftige beslutninger på et oplyst grundlag på handicapområdet.”

Kommunerne levede ikke selv op til lovkravene

Hvis man så tager et kig i referaterne fra de tre borgmestres kommunalbestyrelsers behandling af Danmarkskortet siden 2018, så vil man finde, at Kalundborg Kommune behandlede det i 2018 – men som et orienteringspunkt, uden den krævede aktive politiske drøftelse. Kommunen undlod helt at behandle det i 2019, 2020 og 2021. Den behandlede det i 2022, men tog beslutning om udarbejdelse af handlingsplan med udgangspunkt i omgørelsesprocenten – hvilket er stik imod ministeriets læsevejledning til Danmarkskortet, som understreger at omgørelsesprocenten ikke kan bruges til; ”at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.”

Helsingør og Silkeborg Kommune gør det ikke meget bedre, og helt tørt kan man konstatere, at ingen af de tre kommuner lever op til de beskrevne lovkrav, hverken før eller efter skærpelsen. I og med borgmesteren fra Kalundborg Kommune også er formand for KL, så er det ikke så underligt, at han nu viderefører den kritik, som han også fremførte til lovforslaget, med sin KL-kasket på. Men argumentet om at det er ”unødvendigt bureaukrati”, er det man kalder for et stråmandsargument, som har til formål at aflede opmærksomheden fra det reelle problem – at kommunerne har mere end svært ved at efterleve loven og varetage borgernes retssikkerhed på det sociale område.

Opfølgning ikke svær hvis man har styr på sin forretning

I Solrød Kommune fik vi sidste år ”bøllebank” af Social- og Ankestyrelsens Taskforce, og vi har iværksat et omfattende arbejde for at få rettet op på et området som har været negligeret i mange år og fået lov til at kuldsejle.

Forleden behandlede vi Danmarkskortet, og fordi vi ved, hvad vores udfordringer er, og hvad vi vil gøre ved dem, så tog det os lige præcis fem minutter at nå frem til følgende argumentation for hvorfor vi IKKE ville iværksætte en ny handleplan;

”Familie- og uddannelsesudvalget konstaterer, at der er udarbejdet en udviklingsplan for børneområdet i samarbejde med Social- og Ankestyrelsens Task Force. Samarbejdet har tilføjet nye krav til, hvordan den faglige kvalitet sikres bedst. Samtidig har Familieafsnittet netop afsluttet arbejdet med en omfattende genopretningsplan, hvor over 300 sager er blevet gennemgået med henblik kvalitetssikring. Det er udvalgets vurdering, at der foreligger en relevant plan for arbejdet med kvalitet i sagsbehandlingen på familieområdet. Arbejdet med udviklingsplanen og genopretningsplanen følges tæt af såvel Familie- og uddannelsesudvalget som af Byrådet.”

Sværere er det ikke, hvis man har ”styr på sin forretning”. Hvis, om noget, så er lovkravet ”nødvendigt bureaukrati”, der sikre kommunalbestyrelsernes fokus og ansvarstagen.