Der er foreløbigt fejl i fire ud af ti påklagede sager om merudgiftsreglerne i 2023. Det viser tal fra Ankestyrelsens talportal.

Sager om merudgiftsreglerne er nogle af dem, der påklages mest til Ankestyrelsen. Samtidigt kritiserer kommunerne ofte reglerne for at være komplicerede og administrativt tunge.

Blandt andet derfor har regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) besluttet, at reglerne skal ændres i forbindelse med økonomiaftalen for 2024.

NB-Social har set nærmere på den foreløbige omgørelsesprocent i 2023 ved at se på de to merudgiftsparagraffer - paragraf 41 og paragraf 100 - i serviceloven. Læs mere om, hvordan vi har gjort nederst i artiklen.

I 2023 er der foreløbigt en omgørelsesprocent på landsplan på 43,5 procent.

Se hvordan det står til i din kommune længere nede i artiklen.

Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klager over kommunale afgørelser, der enten blev hjemvist, ændret eller ophævet. Det behøver således ikke betyde, at den pågældende afgørelse var forkert, men at der eksempelvis manglede relevante oplysninger.

Ankestyrelsen beskriver selv omgørelsesprocenten på følgende vis i sin læsevejledning:

"Omgørelsesprocenten viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Ligeledes vil afgørelsen i en del af sagerne, som hjemvises, ikke nødvendigvis ændres som følge af yderligere oplysninger mv."

Ved alle tre kvartaler gør det sig gældende, at der i langt de fleste tilfælde er tale om hjemvisninger frem for ændrede afgørelser.

Tilbage på højt niveau

Ser man på udviklingen siden 2019, kan man konstatere, at omgørelsesprocenten i 3. kvartal 2023 er den højeste siden 2. kvartal i 2019.

2023 startede ellers relativt godt ud med en lavere omgørelsesprocent end de fleste kvartaler, men både i 2. og 3. kvartal kom procenten et godt stykke over 40.

Bemærk: 2021 har en markant lavere omgørelsesprocent i alle kvartaler. Det samme gør sig gældende for både børne- og voksenhandicapområdet.

Ankestyrelsen har tidligere været ude og bekræfte, at niveauet er lavere i 2021, men styrelsen har ikke haft noget svar på, hvorfor det er tilfældet.

Store kommunale forskelle

Dykker man ned i, hvordan de forskellige kommuner har klaret sig i 2023, er der store kommunale forskelle.

Kommuner som Holbæk, Morsø og Struer har en omgørelsesprocent på 100.

Bemærk: En kommune kan i princippet have en omgørelsesprocent på 100, selvom den kun har haft en enkelt realitetsbehandlet sag, der så blev hjemvist eller ændret.

Andre kommuner kan have en lavere omgørelsesprocent, selvom de har flere påklagede sager, hvis de også har haft flere stadfæstede sager.

Det er eksempelvis tilfældet for Morsø. Kommunen har haft en realitetsbehandlet sag, der så blev hjemvist.

I den anden ende af skalaen har vi kommuner som Albertslund, Mariagerfjord, Randers, Kerteminde og Gribskov. De har alle en omgørelsesprocent på nul.

Der er også en række kommuner, der har en omgørelsesprocent på nul, fordi de slet ikke har haft nogle sager. Det er eksempelvis tilfældet for Lemvig Kommune.

KL og regeringen vil ændre merudgiftsreglerne

Kommunerne har gennem længere tid kæmpet med merudgiftsreglerne. Eksempelvis er KL kommet med flere eksempler på mystiske krav fra Ankestyrelsen, når en borger har påklaget et afslag om merudgift. Eksempelvis om kokosolie, palmefedt og palmekerner typisk indgår i forproducerede varer.

Derfor har KL og regeringen på baggrund af Tranæs-udvalgets anbefalinger også aftalt at gentænke ydelsen. I økonomiaftalen for 2024 står der:

"Reglerne for merudgiftsydelser på socialområdet er svære at gennemskue og lægger beslag på administrative ressourcer, som kunne bruges bedre. Reglerne presser både borgere og kommune, hvor borgeren skal ansøge om kompensation fra regning til regning, alt imens kommunerne bruger mange ressourcer på at administrere det."

Derfor skal der udarbejdes en ny model, hvor borgeren indplaceres på et af få fastsatte ydelsesniveauer på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Den skal i videst muligt omfang baseres på objektive faktorer - i form af eksempelvis borgerens konkrete funktionsnedsættelse.

Ambitionen er at skabe et mere enkelt og gennemsnitligt system, øge retssikkerheden for borgeren og reducere kommunernes udgifter til administration.

Sådan har vi gjort

Med udgangspunkt i tallene for årets tre første kvartaler har vi summeret alle merudgiftssagerne på børneområdet (§41) og på voksenområdet (§100).

Her har vi set på, hvor mange af de realitetsbehandlede sager, der blev enten omgjort, stadsfæstet eller ændret/ophæver og beregnet den foreløbige omgørelsesprocent for kommunerne.

Vi har også set på landsgennemsnittet de seneste år. Her har vi igen sammenlagt sagerne indenfor de to paragraffer.