"Det der er det væsentlige her er jo, at kommunerne får en masse penge mellem hænderne, fordi de ikke skal bruge pengene på den måde, de gør i dag. Og de penge kan de så vælge at bruge på velfærd."

Sådan sagde social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun gæstede P1 programmet Ring til regeringen mandag den 13. maj, hvor hun skulle forsvare rammeaftalen på handicapområdet, som ministeren har indgået med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Ministeren har tidligere kaldet aftalen for et kæmpe kvalitetshop, hvilket affødte flere kritiske borgmestrereaktioner.

De reaktioner er ikke uden betydning, da regeringen for øjeblikket forhandler økonomiaftale med KL om kommunernes økonomi i 2025.

Grunden til at kommunerne får mange penge mellem hænderne, skyldes at mange af pengene bliver brugt forkert.

"Hele grundforudsætningen på handicapområdet er, at rigtig mange penge bliver brugt rigtig tosset."

Her tænker ministeren særligt på, hvad hun kalder en nidkær visitation i kommunerne.

"Det vi ønsker at fjerne, det er der, hvor vi ender med at bruge rigtig mange penge eller flere penge på visitationen, end vi bruger på borgeren," sagde ministeren og fortsatte:

"Det er jo der, pengene kommer fra."

Regeringen sætter ikke tal på, hvor meget kommunerne skal spare på administration og bureaukrati. Men det kommunerne får ud af at gøre det, kan de så bruge på velfærd.

Pengene skal ikke nødvendigvis bruges på handicapområdet

De penge, der så bliver frigivet, er ikke midler, som regeringen vil tvinge kommunerne til at bruge på handicapområdet.

"Nej, der er ikke nogen tvang til, at det bliver brugt på handicapområdet," sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kommunerne kan ifølge hende bruge pengene på ældreområdet, skoleområdet eller andre velfærdsområder. Hun hæfter sig ved, at den kommune, der bruger færrest penge pr. borger med handicap bruger 6.000 kroner i gennemsnit, mens den kommune, der bruger flest, bruger 20.000 kroner pr. borger med handicap.

"Det spænd, der er på det her område, er så stort. Det er det, som borgere med handicap kalder postnummerlotteri," sagde hun og fortsatte:

"Det giver ikke nogen mening, at sige at de penge, der bliver sparet - som jo ikke er på borgere med handicap - at de skal bruges på det samme i alle kommuner. Fordi forskellen på, hvad man bruger på borgere med handicap er kæmpestor."

Sket en afspecialisering siden kommunalreformen

I interviewet gentager ministeren også sit budskab om, at der er sket en afspecialisering på det specialiserede socialområde siden kommunalreformen, hvor et politisk flertal nedlagde amterne.

"Specialeplanen går blandt andet ud på at gå ind og lave den faglige beskrivelse og sige: Hvis man har eksempelvis epilepsi, så er det kun to eller tre steder i Danmark, der har det specialiseringsniveau, der skal til, for at man får et ordentligt tilbud."

Hun fortsatte:

"Det var noget af det, der gik galt, da man nedlagde amterne. Da skete der det, at man afspecialiserede . Tingene rykkede ud i hver enkelt kommune, og i den forbindelse betød det, at en hel del borgere faktisk ikke fik et tilbud, der var godt nok. Det vil sige den faglige standard og specialiseringsniveauet var ikke højt nok."

Ministeren har tidligere til et samråd i socialudvalget talt om, at der var sket en afspecialisering på det specialiserede socialområde.

Evalueringen af det specialiserede socialområde kunne ellers ikke konkludere, at der var sket en afspecialisering.

I den står der:

"Grundet manglende historiske data har det ikke været muligt at belyse spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en afspecialisering, ligesom der ikke er data til at belyse, hvorvidt opgavefordelingen mellem kommuner og regioner i sig selv udgør en udfordring."