Statsminister Mette Frederiksen brugte store dele af sin tale ved Folketingets åbning på at tale om den kommende værdighedsreform, hvor hun vil føre en ny og mere værdig socialpolitik.

Spørgsmålet er dog, hvor stor reformen egentlig bliver, da det ikke er sikkert, at regeringen kommer til at præsentere et egentligt værdighedsudspil.

Det fortæller den nyudnævnte social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i et interview med NB-Social.

Sophie Hæstorp Andersen har to store punkter på sin politiske dosmerseddel som ny minister. Den ene er den kommende værdighedsreform, som regeringen kommer til at gå til fra flere fagområder og ikke kun socialområdet.

"Jeg kommer ind midt i regeringen her og har grundlæggende to prioriteter: Den ene er værdighedsreformen, og den anden er en boligpolitik, der er retfærdig for hele landet. Værdighedsreform kommer vi til at arbejde med det her efterår," siger hun.

Kommer der et værdighedsudspil?

"Om det bliver et udspil eller bare konkrete initiativer, er der ikke taget stilling til endnu, men regeringen er meget optaget af, at vi tager fat i de allermest udsatte og sikrer, at de ikke bliver tabt imellem stolene."

I forbindelse med præsentationen af regeringens lovprogram for den kommende folketingssamling, glimrede værdighedsreformen ved sit fravær. Men det kan således skyldes, at der ikke nødvendigvis kommer et udspil.

Udsatte ud af jobcentrene

I regeringsgrundlaget skriver SVM-regeringen blandt andet, at den vil skabe mere værdighed ved at tage de mest udsatte borgere helt ud af beskæftigelsessystemet og i stedet give dem en bredt funderet indsats med afsæt i det enkelte menneskes konkrete udfordringer.

Det vakte dog en bekymring for formanden for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, der handlede om, hvorvidt døren til arbejdsmarkedet ville blive lukket helt til de allermest udsatte.

”Det er helt afgørende, at vi ikke opgiver hjemløse og misbrugere og lukker døren til arbejdsmarkedet permanent. Den kan for eksempel holdes åben med det sociale frikort eller fleksjob på få timer," sagde han til NB-Social.

Den problematik er regeringen dog opmærksom på, oplyser Sophie Hæstorp Andersen.

"Det er noget af det, som beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen kommer til at drøfte med partierne på området. Derfor kan jeg ikke sige så meget om det lige nu. Vi arbejder med værdighed helhedsorienteret, hvilket betyder, at vi både kigger på social-, beskæftigelses-, justits-, og sundhedsområdet. Og vi kigger på initiativer hele vejen rundt, hvor beskæftigelse kun er en af flere områder."

Regeringen åben for at bruge flere penge end de 450 millioner

I regeringens finanslovsforslag har den afsat 450 millioner frem mod 2027 til at skabe mere værdighed for de allermest udsatte.

Det dækker over 100 millioner i 2025, 150 millioner i 2026 og 200 millioner årligt fra 2027.

"Vi starter med at afsætte 100 mio. kr. på finansloven til det her – og så vokser det. Hvis man accepterer, at en gruppe mennesker ikke skal mødes med systemkrav, ikke skal møde ind til beskæftigelsessamtaler og så videre, burde det ikke blive dyrere for samfundet. Målet er at give dem fred og ro og det tilbud, de har brug for. Men ikke desto mindre sætter vi nogle ressourcer af, fordi alting koster penge," har formand for Moderaterne og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tidligere sagt til Jyllands-Posten.

Er 450 millioner nok til at skabe mere værdighed?

"Min forventning er, at værdighedsreformen ikke kun kommer til at handle om de midler, der er afsat på socialområdet. Derudover har vi jo også SSA-forhandlingerne i efteråret," siger Sophie Hæstorp Andersen og fortsætter:

"Det er en indsats, som vi både kommer til at gribe an med social-, sundheds-, rets- og beskæftigelsesområdet. Så heldigvis er det ikke kun de her penge, der skal i spil, hvis vi skal lave en værdig politik," siger ministeren afslutningsvist.