Snart kommer Ankestyrelsen Danmarkskort for kommunernes omgørelsesprocenter i 2021. I den forbindelse har Direktør for Embedsværket, Sanne Møller, dykket ned i Ankestyrelsens tal og fundet et stort fald for de paragraffer, man bruger til Danmarkskortene for børne- og voksenhandicapområdet.

Foruden selve det overordnede Danmarkskort laver man et for børnehandicapområdet samt voksenhandicapområdet. De kort vil blive omtalt om SærDanmarkskortet i artiklen her.

Fra det fjerde kvartal i 2020 til første kvartal i 2021 falder omgørelsesprocenten nemlig med 13 procentpoint ved de 14 paragraffer, man bruger til børne- og voksenhandicapområdet. Det voldsomme fald undrer Sanne Møller sig over, da hun ikke ser et tilsvarende fald ved servicelovens øvrige bestemmelser.

"Jeg undrer mig over, at der er sket et markant fald i antallet af omgørelser eller en stigning i antallet af stadfæstelser for nogle meget konkrete paragraffer, og slet ikke for de øvrige," siger Sanne Møller til NB-Social og fortsætter:

"Helt grundlæggende: Hvis der sker en ændring, så er det mest naturlige, at den falder sådan nogenlunde jævnt fordelt på de fleste paragraffer, fordi det er de samme sagsbehandlere, der sidder og arbejder med dem. Og det er nogenlunde de samme fejl, de hidtil har begået i de her forskellige typer sager. Derfor ville det være forventeligt, at der var en jævn forbedring."

Derudover undrer hun sig over, hvor hurtigt forbedringen sker:

"Så undrer jeg mig over, at hele den her ændring sker fra et kvartal til det næste kvartal. Ved nytårstid 2020 til 2021. Der sker det, om ikke fra den ene dag til den anden så tæt på, at der er et fald på 13 procentpoint. Hvilket i hvert fald er usædvanligt."

Har Ankestyrelsen ændret praksis?

Sanne Møller har selv nogle forskellige bud på, hvordan man normalt ville kunne forklare sådan et fald. Eksempelvis hvis man fra Folketingets side lavede en lovændring. Et andet bud er, at kommunerne kollektivt har gjort en stor indsats på området:

"Man kunne også sige, det her området har haft kæmpe stor bevågenhed, og lige netop de her 14 paragraffer i SærDanmarkskortet er dem, vi har slået kommunerne i hovedet med i årevis. Så måske har de bare taget sig sammen. Det kunne også være en fuldstændig rimelig forklaring," siger hun og fortsætter:

"Men det er bare ualmindeligt usandsynligt, at de skulle gøre det. 98 kommuner der ikke kan løbe i samme trav med noget som helst andet på denne jord, hvis de skulle vælge at ændre praksis på præcis samme tidspunkt for præcist de samme paragraffer. Det er usandsynligt."

Hun understreger dog, at kommunerne generelt har gjort en stor indsats på området, men bare ikke nok til at man kan se så stort et fald.

Derfor mener Sanne Møller, at pilen peger på Ankestyrelsen, da hun har meget svært ved at forestille sig, at forklaringen kan findes hos kommunerne. Hun rejser derfor spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsen har foretaget en praksisændring.

"Der må være sket noget inde i Ankestyrelsen, som gør, at de vurderer tingene anderledes. De må godt vurdere ting anderledes, men så plejer de at gøre opmærksom på det. Det er den måde, man skaber gennemsigtighed på. Hvis ikke, så er det noget, Ankestyrelsen har besluttet uden at fortælle os andre om det. Det vil være temmelig bekymrende."

Ankestyrelsen: Vi har gennemført praksiskoordinerende aktiviteter

Vi har hos NB-Social forelagt Ankestyrelsen Sanne Møllers kritik. Vicedirektør Jacob Hess er kommet med følgende skriftlige kommentar, som vi bringer i sin fulde længde:

”Når vi ser på omgørelsesprocenten for hhv. børne- og voksenhandicap samt de øvrige sagsområder i serviceloven, kan vi se at der generelt er fluktuering i omgørelsesprocenten over tid. Desværre er omgørelsesprocenten fortsat høj, idet den ligger på 35 procent svarende til, at over en tredjedel af kommunernes påklagede sager på børne- og voksenhandicapområdet omgøres af Ankestyrelsen.

Det er korrekt, at omgørelsesprocenten er faldet fra 2020 til 2021 på børne- og voksenhandicapområdet. Det gælder i mindre grad også for en række af servicelovens øvrige bestemmelser. Samlet er der for servicelovsområdet tale om et fald i omgørelsesprocenten, der dækker over både stigninger og fald i omgørelsesprocenten på enkeltparagrafniveau og i de enkelte kommuner.

Vi kan ikke sige noget om årsagerne til faldet i omgørelsesprocenten. Jeg kan dog overordnet sige, at vi i Ankestyrelsen er generelt optaget af kvalitet i sagsbehandlingen på handicapområdet. Det gælder både kommunernes sagsbehandling og vores egen.

I forhold til at understøtte kvalitet i kommunernes sagsbehandling følger det af retssikkerhedsloven, at vi skal koordinere kommunernes praksis og yde vejledning til kommunerne. Det gør vi på mange forskellige måder blandt ved at offentliggøre principmeddelelser, skrive artikler i vores nyhedsbreve, samt udbyde kurser og taskforce- og læringsforløb. I 2020 og 2021 har vi - netop på grund af de høje omgørelsesprocenter på børne- og voksenhandicapområdet - gennemført en lang række praksiskoordinerende aktiviteter på området.

Derudover arbejder vi hele tiden med at sikre og udvikle kvaliteten af styrelsens arbejde herunder at sikre ensartethed på tværs af vores sagsbehandlende kontorer.

Styrelsen har blandt andet i mange år gennemført en årlig central kvalitetsmåling og siden 2020 også centrale tematiske kvalitetsopfølgninger, hvor vi undersøger og følger op på forskellige spørgsmål af tværgående relevans for at sikre ensartethed.”

Disse bestemmelser indgår i SærDanmarkskortet

Når SærDanmarkskortet laves, er det med udgangspunkt i de her bestemmelser:

Kortet specifikt for børnehandicapområdet:

Kortet specifikt for særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet:

Ved det generelle Danmarkskort indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Det vil sige børne- og voksenområdet herunder ældre. Det generelle kort indeholder altså både bestemmelserne, der indgår i SærDanmarkskortet, samt en række andre bestemmelser på tværs af børne- og voksenområdet.