Finansminister Nicolai Wammen (S) vil have kommuner og regioner til at finansiere udgifter til eksempelvis handicapområdet ved at droppe det, han torsdag kaldte overflødige konsulentrapporter.

Det skriver NB-Økonomi, hvor du også kan læse mere om de økonomiske aspekter.

"Så i stedet for at bruge lige så mange penge, som man tidligere har brugt på konsulentrapporter om det ene andet og tredje, hvoraf nogle af dem, hvis man skal være helt ærlig, kunne man nok have levet uden. Og sikkert forbløffende mange af dem har henlevet en gemt tilværelse oppe på en hylde - for så var de lavet."

"Vi skal bruge pengene klogere nemlig ude hos vores børn, og ude hos vores ældre og på det sociale område," sagde finansminister Nicolai Wammen under et pressemøde, hvor han præsenterede den halvårlige økonomiske redegørelse.

Udtalelsen kom som et svar på et spørgsmål fra NB-Økonomi, hvor han blev spurgt, om regeringen set i lyset af, at den kun dækker demografien og ikke eksempelvis udgifter til handicapområdet i kommunerne, er klar til at efterkomme ønsket fra mange borgmestre om, at regeringen skal erkende, at der ikke er plads til mere, men derimod lidt mindre velfærd i 2023.

Selvom finansministeren ikke ville anerkende, at der kun bliver råd til mindre service, så sagde han:

"Jeg anerkender, at der er svære prioriteringer ude i kommunerne - det sagde vi også allerede sidste år - det er der ingen grund til at lægge skjul på. Det er en vanskelig opgave, som jeg synes fortjener stor respekt," svarede finansministeren.

Tidligere har borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christian Gade (V), ellers sagt til NB-Social, at demografipengene går til det specialiserede socialområde:

“Når regeringen siger, at de giver til demografien, så er det en sandhed med modifikationer, for det, de giver til demografien, er vi nødt til at bruge på de specialiserede områder – og det slår ikke engang til. Derfor udhuler regeringen år efter år budgetterne ved ikke at kompensere os for de virkelige udgifter på de specialiserede områder.”

Ros til kommuner for at anerkende de økonomiske udfordringer

Ifølge Nicolai Wammen har kommunerne og regioner allerede i deres første krav ved sættemødet i økonomiforhandlingerne tirsdag udvist betydelig ansvarlighed.

"Man må anerkende, at både kommuner og regioner er kommet ind i forhandlingslokalet - selvfølgelig med ønsker om at få mere, end det regeringen har lagt på bordet, men også med en anerkendelse af, at vi i Danmark står i en udfordret situation, og det er de også nødt til at tage bestik af," sagde Nicolai Wammen.

Finansministeren har tilbudt kommunerne 1,25 milliarder kroner ekstra i serviceramme og regionerne cirka én milliard kroner. Selvom finansministeren først sagde, at "det får de mig ikke overtalt til" - om muligheden for at han giver ekstra penge i forhandlingerne - så sagde han også, at der "ikke er meget mere at gøre godt med" i forhold til sit foreløbige tilbud til kommuner og regioner.

Finansministeren kan med den netop offentliggjorte økonomiske redegørelse i hånden påpege over for kommuner og regioner, at det er nødvendigt at stramme finanspolitikken i 2023 for ikke at puste til inflationen, som lige i øjeblikket stort set er den eneste alvorlige sorte sky på den økonomiske himmel i Danmark.

Kommunerne sprænger budgetterne på det specialiserede socialområde

Det er efterhånden en velkendt tradition, at kommunerne overskrider deres budgetter på det specialiserede socialområde. Mere end 70 kommuner overskred dem i 2021.

Spørger man Jakob Bigum Lundberg, der er landsformand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), skyldes det blandt andet, at målgruppen vokser.

"Men når det er så vanskeligt for os at påvirke den her udgiftsstigning, så er det jo i høj grad fordi, vi kan se, at der kommer flere til i målgruppen, som har behov for hjælp. Der er en tilgang til området. Dem, som kommer ind og får hjælp, de lever også i længere tid, end de har gjort tidligere. Så stiger enhedsudgifterne til den enkelte borger også i pris. Det er mit indtryk, at årsagen til de stigende priser for den enkelte borger, primært skal findes i de private tilbud.” fortæller Jakob Bigum Lundberg til NB-Social.