Selvom kommunerne årligt kæmper med udgifterne til det specialiserede socialområde, kan socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil ikke sige, at kommunerne mangler penge til området.

Det kom frem, da ministeren gæstede P1's Ring til regeringen.

I programmet var der følgende ordveksling:

Interviewer: "Så du mener ikke lige nu, problemet er, der er for få penge i kommunerne?"

PRT: "Det mener jeg simpelthen vil være dybt useriøst at konkludere på, altså fordi kommunerne griber det her..."

Intervieweren afbryder: "Hvorfor når det er så dyrt et område at facilitere?"

PRT: "Jamen det er fordi, det ville kræve, jeg havde lavet nogle analyser, som er noget dybere, end det der faktisk - der er så piv ringe data på socialområdet. Sammenlignet med skoleområdet, hvor man ved alt og alle børn helt tilbage til 1814, hvor vi oprettede folkeskolen, så ved vi ingenting om socialområdet."

Ministeren fortsætter:

"Og det vil sige, når du stiller det spørgsmål, så kan jeg sige, at det aner jeg ikke, fordi vi har så lidt data. Det vil sige, hvad er det for indsatser, der driver udviklingen? Hvorfor er det de indsatser? Har det overhovedet være relevant for de borgere, der har fået indsatsen, eller har vi bare fyret penge ud i æteren, som ingen effekt har for borgeren?"

"Og lige nu er det sådan, at rigtig mange borgere, de føler, at systemet er snubletråde. De føler sig ikke hjulpet. De føler slet ikke, der er den smidighed, når de ellers oplever, henvender sig i enten skole eller sundhedssystem."

Pengene kan bruges bedre

Inden ovenstående ordveksling havde ministeren en pointe om, at pengene på socialområdet kunne bruges bedre, end de blev i dag. Hun hæftede sig meget ved de mange revisiteringer.

"Når man revisiterer helt rutinepræget en gang om året på nogle borgere, der har den samme lidelse, som de kommer til at have resten af deres liv, så synes jeg jo, vi bruger pengene helt forkert."

Ministeren fremhævede et eksempel fra ældreområdet, hvor pengene kunne bruges bedre, da ministeren vurderer, at selve visitationen ender med at være mere omkostningsfuld end det pågældende gode.

"Når man for eksempel bruger penge på at visitere til et par støttestrømper, og hvor jeg vil æde min gamle hat på, at visitationer og afrapporteringen er dyrere end selve støttestrømperne, så har man simpelthen brugt pengene pløk-hamrende forkert."

Socialområdet er gammeldags og præget af mistillid

Selvom ministeren ikke mener, der er data nok til at vurdere, om kommunerne mangler penge på socialområdet, vil ministeren stadig lave store kvalitetsforbedringer. Ifølge ministeren er socialområdet nemlig både gammeldags og præget af mistillid.

"På socialområdet da er det mistillid, og det er gammeldags i den måde, man går til det på. Derfor får man brugt en masse kræfter på visitationer, revisitationer, revisitationer, revisitationer."

Hun sammenligner socialområdet med, hvordan forsikringsområdet tidligere fungerede. Selskaberne ændrede ifølge ministeren adfærd, fordi kontrollen og mistilliden var for dyr:

"Fordi forsikringsselskabet har fanget, at de bruger mange flere penge på visitationen og mistroen, end de bruger på selve det at betale folk de penge, som de har ret til ifølge deres forsikring."

Borgeren kæmper fra tue til tue

For nylig var ministeren også inde hos Go' morgen Danmark for at tale om sine ambitioner på handicapområdet. Her åbnede ministeren både for at se på opgavefordelingen og gav udtryk for, at hjælpen skulle komme mere gelinde.

Den linje fortsætter ministeren i P1-programmet, hvor hun uddyber sine ønsker om serviceforbedringer på handicapområdet.

Ministeren taler blandt andet om, hvordan hun har mødt forældre, der bruger flere kræfter på at kæmpe med systemet, end de har tid til at bruge på deres barn med handicap.

"Typisk er det flere forskellige forvaltninger, der er blandet ind i de spørgsmål, der er rundt om deres børn. Og så er det en oplevelse af, at man skal kæmpe fra tue til tue. Og det kan være fordi, man skal visiteres til hver eneste detalje," siger ministeren.

Senere i programmet uddyber hun:

"Hver eneste del bliver slicet op (skåret op, red.) i bitte, bitte små ting, og så skal man på hver eneste del slås for, at den enkelte del kommer igennem," siger ministeren og fortsætter:

"Og man kan godt se for sig, hvis man har et barn, der har svære handicaps, og som har rigtig mange afledte problemstillinger, så er det ikke kun en kamp for, hvad for en kørestol, der er den rigtige. Det er en kamp fra tue til tue på hvert enkelt, lille bitte element."

Grundlæggende vil ministeren gerne have, man som borger har en lige så smidig adgang til systemet på socialområdet, som man har på sundhedsområdet.

De fleste borgere er nemlig ikke i tvivl om, hvordan de skal navigere på sundhedsområdet eller skoleområdet. Her ønsker ministeren noget tilsvarende for socialområdet, hvor det er for svært for borgerne at navigere.