Flere borgmestre er stærkt kritiske overfor lovkravet, der tvinger dem til at følge aktivt op på danmarkskortene til byrådsmøderne. De mener, at der er tale om meningsløst statsligt bureaukrati.

"Er der nogle, der får det bedre af det? Er der nogle borgere med handicap eller børn, der får det bedre af det?" sådan spørger KL's formand Martin Damm NB-Social retorisk.

Udmelding kommer efter, Ankestyrelsen for nylig kunne fastslå, at langt de fleste kommuner levede op til lovkravet.

Det fik nemlig følgende ord med på vejen fra næstformand for KL's Socialudvalg, Helle Gade:

"Men det er i vores optik et meningsløst bureaukrati, at statslige jurister skal læse kommunalbestyrelsernes dagsordener og referater for at vurdere dette og efterfølgende skrive breve til samtlige kommuner. Spild af tid og kræfter i en tid, hvor socialområdet er under et kæmpe pres,” sagde hun til NB-Social.

Den udmelding møder nu opbakning fra både KL's formand Martin Damm og borgmester i Helsingør Benedikte Kiær (K).

"Vi bruger en masse ressourcer på noget, der er fuldstændig ligegyldigt. Dem kunne vi godt anvende bedre," siger Damm.

Styrelserne vokser

Som Helle Gade påpeger, sender Ankestyrelsen breve ud, der forklarer kommunerne, hvordan de skal følge op på danmarkskortene.

"Når man får sådan et syv siders langt brev fra Ankestyrelsen og læser det igennem, så bliver jeg simpelthen så træt, for det ligger jo bare ovenpå den udvikling, der foregår i øjeblikket, hvor Ankestyrelsen går længere og længere og længere ned i detaljen - og vi skal jo bare følge efter," siger Benedikte Kiær til NB-Social.

I brevet står der blandt andet, at der skal ske en aktiv politisk drøftelse af danmarkskortet, ligesom kommunen kunne tilmelde sig to webinarer med vejledning af kommunerne til korrekt behandling af danmarkskortene.

Sådan et brev emmer ikke af tillid, hvis man spørger Benedikte Kiær.

"Jeg har nærmest svært ved at være i mig selv, når jeg tænker på, hvor store udfordringer vi har i kommunerne til at få pengene til at række på det specialiserede socialområde. Hvor svært det er at rekruttere medarbejdere," siger Benedikte Kiær og fortsætter:

"De statslige styrelser er vokset med 41 procent de seneste fem år, og det kan jeg godt forstå, for de bliver jo bare ved med at finde på nye opgaver."

Så når politikerne på Christiansborg brokker sig over den stigende administration i kommunerne, bliver borgmestre som Benedikte Kiær træt, fordi det er deres egne styrelser, der bliver ved med at læsse administrative opgaver ud til kommunerne.

Derfor mener Benedikte Kiær, at de administrative opgave forbundet med opfølgningen af danmarkskortene er et sted, hvor staten kan spare på administrationen.

Omgørelsesprocenterne er relative tal

Kommunernes omgørelsesprocenter bliver ofte kritiseret for at være høje. Blandt andet af statsrevisorerne, der har kritiseret, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end ⅓ af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 2013-2021.

Er det her ikke en måde at sikre, at kommunerne forholder sig til de høje omgørelsesprocenter?

"Det er relative tal, skal man huske. De relative tal tager udgangspunkt i få sager," siger Benedikte Kiær og fortsætter:

"Hvis vi har et område, hvor der er 10 ud af nogle tusinde sager, og der sker fem hjemvisninger og to ophævelser, er det meget ud af en to til tre tusinde sager?"

Ifølge Benedikte Kiær bliver den kommunale sagsbehandling ikke bedre af, "at kommunerne skal igennem et kæmpe administrativt helvede for at kunne dokumentere, at man også har foretaget aktive drøftelser i byrådet.

Martin Damm er også stærkt kritisk overfor danmarkskortene generelt set. Det kan du læse mere om her.

NB-Social har forelagt Ankestyrelsen kritikken af opfølgningen af danmarkskortene. Styrelsen vil ikke kommentere direkte på udtalelserne, men formidle fakta om Danmarkskortet og antallet af årsværk i Ankestyrelsen.

Fakta i forhold til Danmarkskortet:

Kommunerne har siden 2018 været forpligtede til at behandle resultatet af årets version af Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskort på et kommunalbestyrelsesmøde. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 79 b, stk. 1.

Ved en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2022, blev bl.a. kravene til kommunernes behandling af danmarkskortet skærpet, idet kommunalbestyrelserne fremadrettet nu også skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling.

Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025, som blev indgået i november 2021, er der afsat midler til at styrke borgernes retssikkerhed. Aftalen er mundet ud i en række initiativer, som Ankestyrelsen og Socialstyrelsen har igangsat. Ankestyrelsen gennemfører i den forbindelse en fokuseret indsats på handicapområdet i perioden 2022-2025. Styrelsen undersøger blandt andet, om kommunerne overholder lovgivningen om Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet.

Ankestyrelsen vil afholde to webinarer i efteråret 2023, så kommunerne har de bedste forudsætninger for at behandle danmarkskortet 2023 korrekt med udgangspunkt i resultaterne fra indeværende års gennemgang.

Antal ansatte i Ankestyrelsen:

Ankestyrelsen har ca. 540 årsværk ansat, og det tal har været stort set uændret siden 2018.

Det sidste del af Ankestyrelsens svar skal ses i sammenhæng af kritikken af, hvor meget de statslige styrelser er vokset siden 2018.

Lovgrundlag:

Paragraf 79b

Inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et møde.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.

Stk. 3

Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom og omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.