Der er ikke nogen øvre aldersgrænse for BPA-ordningen. Det understreger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en række svar til Folketinget.

Svarene kommer i forlængelse af, at blandt andre SF's Kirsten Normann Andersen stillede ministeren §20-spørgsmål, efter Politiken kunne fortælle om Karsten Jühne, der er født med muskelsvind.

Han står efter 40 år til at miste sin BPA-ordning, da Aarhus Kommune ikke længere vurderer, at han har behov for ordningen, da han ikke længere er i den erhvervsaktive alder. Kommunen vil i stedet give ham hjemmehjælp 53 timer om ugen.

Ifølge Muskelsvindfonden er sagen principiel, hvis man som borger kan få frataget sin BPA-ordning, fordi man ikke længere er erhvervsaktiv. Lige nu er sagen i Ankestyrelsen.

Selvom sagen er i Ankestyrelsen og socialministeren ikke vil kommentere på enkeltsager, har ministeren alligevel forholdt sig til problematikken i flere folketingssvar:

"Men jeg er forundret over, at en borger med en fremadskridende sygdom, som har haft en BPA-ordning med døgndækning i 40 år, får frakendt sin ordning," siger ministeren i et svar til Folketinget.

‎

Den argumentation holder ikke, ifølge ministeren.

"Der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse for BPA efter servicelovens § 96. Vurderingen af om borgeren er i personkredsen for støtte efter denne bestemmelse handler med andre ord om borgerens funktionsniveau og behov for støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse," siger hun i et andet svar til Folketinget og fortsætter: ‎ "Det er ikke et krav for støtte efter § 96, at man er i beskæftigelse. Det vil sige, at det forhold, at en borger er folkepensionist og ikke længere er i arbejde, ikke i sig selv kan begrunde en frakendelse af ordningen. Derimod kan et ændret behov som følge af en ændring i borgerens livssituation godt potentielt begrunde en frakendelse af BPA-ordningen eller en nedsættelse af hjælpertimer. Det vil som altid komme an på en konkret og individuel vurdering."‎

‎ ‎

I et tredje svar understreger ministeren, at der ikke er krav om et højt aktivitetsniveau for at have en BPA-ordning.

Hun understreger, at det hverken er intentionen med reglerne eller ministerens holdning, at en borger pr. definition bør overgå fra BPA til personlig og praktisk hjælp (paragraf 83), når de overgår til folkepension.

Ministeren har bedt Social-, Bolig- og Ældreministeriet om at præcisere personkredsen for BPA over for kommunerne i en orienteringsskrivelse.

Reglerne blev ændret for 15 år siden

Tilbage i 2008 besluttede et flertal i Folketinget at ændre reglerne, så man ikke længere skulle have et højt aktivitetsniveau. Dengang fik kommunerne DUT-kompensation.

DUT står for Det Udvidede Totalbalanceprincip og indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning.

Dengang fremgik det af lov 154, at det ”foreslås, at kravet om at borgeren skal have eller kunne få et højt aktivitetsniveau (aktivitetskravet) ophæves og erstattes af en samlet vurdering af borgerens behov, ligesom det foreslås, at der etableres en adgang for kommunalbestyrelserne til at tilbyde borgerstyret personlig assistance til personer, der ikke har helt så massivt et hjælpebehov, som hidtil er forudsat for personkredsen.”

Det fremgår af følgende Folketingssvar.

Aarhus Kommune følger principafgørelser

Centerchef i Aarhus Kommune, Tina Fendinge, kan ikke forholde sig til den konkrete sag, men fortæller mere om Aarhus Kommunes generelle bevæggrund i en anden artikel i Politiken.

Tilbage i 2018 lavede kommunen en undersøgelse, som viste, at kommunen havde flere BPA-ordninger end andre kommuner. Derfor besluttede man at skabe mere økonomisk stabilitet.

Siden er antallet af modtagere gået fra 196 til 181.

"Vi kan se, at der er sager, hvor vi tidligere har givet en BPA-ordning, men hvor vi med de nye principafgørelser i dag siger, at man skal have et mere omfattende behov for at få en BPA. Nogle borgere har behov, som kan tilgodeses med andre indsatser. Og det kan godt være svært for borgerne at se sig selv i det", siger Tina Fendinge til Politiken.

Hun henviser til to principafgørelser fra Ankestyrelsen fra henholdsvis 2016 og 2018 om ændringer i folks livssituation.

Ifølge Fendinge er det det samlede billede af borgerens behov, der er på spil.