Sent i går aftes indgik regeringen og KL en stram økonomiaftale for kommunernes økonomi i 2023. Selvom kommunerne generelt set er meget presset over udgifterne til det specialiserede socialområde, så får de ikke flere penge til at dække de stigende udgifter med økonomiaftalen.

Det er dog ikke det samme som, at KL ikke har fået en sejr hjem på socialområdet. Aftalen indeholder nemlig ikke de vanlige formuleringer om, hvordan økonomiaftalen sikrer bedre velfærd.

Samtidigt får kommunerne en stor imødekommelse ved, at der direkte står i aftalen, at regeringen vil støtte op om kommunernes lokale økonomiske prioriteter, hvilket KL længe har efterspurgt.

“Parterne er derfor enige om, at den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovgivningens rammer har ansvaret for at prioritere opgaveløsningen og økonomien. Regeringen støtter op om kommunernes indsats.”

Det vil altså sige, at kommunerne ikke længere står alene, når de skal lave besparelser på blandt andet handicapområdet. Det har været meget afgørende for KL i forhandlingerne.

Anerkender råderummets betydning for socialområdet

Regeringen anerkender også direkte i aftaleteksten, at det begrænsede råderum i dansk økonomi betyder, at kommunerne står overfor hårde økonomiske prioriteringer på det specialiserede socialområde:

"Regeringen anerkender, at kommunerne oplever et udgiftspres på det specialiserede socialområde. Det begrænsede råderum i dansk økonomi medfører et øget behov for økonomiske prioriteringer. De økonomiske rammer nødvendiggør øget fokus på at styre den faglige og økonomiske udvikling."

Det bekræfter finansminister Nicolai Wammen overfor NB-Medier og henviser til det for nyligt nedsatte ekspertudvalg, der blev aftalt ved sidste års økonomiaftale, som skal se nærmere på udgifterne på det specialiserede socialområde.

"Allerede inden årsskiftet vil vi sætte os sammen og se på, om der er er nogle af de ting, som de foreslår (ekspertpanelet, red.), der kan bruges til at give nogle bedre rammer for, at kommunerne kan løse de vigtige opgaver, der er på det specialiserede socialområde,” siger Wammen.

Det er op til kommunerne at lave prioriteringerne

Direkte adspurgt, om økonomiaftalen vil betyde mindre velfærd til borgere med handicap, er Wammen dog mindre direkte.

“Det bliver op til kommunerne at lave prioriteringerne, og hvad man vil prioritere. Nogle kommuner vil prioritere ét område, andre kommuner vil prioritere noget andet,” siger Nicolai Wammen til NB-Medier og uddyber:

“Så jeg mener ikke, at du kan lave den konklusion på baggrund af denne her kommuneaftale. Det er op til den enkelte kommune.”

Økonomiaftalen har kun afsat penge til demografien på omkring 1,3 mia. kroner, men da udgifterne til det specialiserede socialområde stiger så voldsomt, som tilfældet er, skal kommunerne finde pengene på andre velfærdsområder.

Det bekræfter KL's formand Martin Damm også til NB-Medier. Han har i forbindelse med økonomiforhandlingerne talt om tre rudekuverter på finansministerens bord: Demografien, det specialiserede socialområde og sundhedsområdet. Her har KL kun fået til demografien.

"Det eneste, vi kan garantere, er, at de penge, der lå i kuverten, de dækker ikke alle tre kuverter i nogen kommune. Det, der har været utrolig vigtigt for os at få skrevet ind i økonomiaftalen, er, at de prioriteringer, vi skal foretage, dem skal regeringen bakke op. For det er dem, der har sat den økonomiske ramme for, hvad der er muligt for os."