Der er ifølge en række borgmestre ingen tvivl om, at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) løfter om nationale standarder på handicapområdet og mindre kommunale forskelle lægger op til en markant ændring af de økonomiaftaler, som kommunerne hidtil har været underlagt.

"Jeg kan ikke opfatte det på anden måde, end at ministeren lover ekstra penge til det specialiserede socialområde i den kommende økonomiaftale," siger Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn.

"Det må være klart, at socialministeren vil tilføre flere penge til kommunerne, når hun vil indføre nationale standarder, men egentligt ville det være fint, hvis regeringen bare starter med at finde pengene til det, som udgifterne på det specialiserede område stiger med helt automatisk," siger Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev.

Ingen af de borgmestre, NB-Social har talt med, tror dog reelt på, at socialministerens udtalelser på et samråd torsdag den 23. september er udtryk for regeringens politik, fordi det vil kræve et opgør med de seneste års økonomiaftaler, og fordi det ikke er en del af SVM-regeringens regeringsgrundlag.

"Jeg tænker, at vi lige skal finde ud af, om det er ministerens eller regeringens synspunkt. For det, der står i teksten i økonomiaftalen, var ikke det, som der blev sagt på samrådet," siger formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V).

Inden det bliver afklaret ønsker Martin Damm ikke at kommentere socialministerens udtalelser yderligere.

Ingen tro på så stor ændring af økonomiaftaler

Selvom alle borgmestrene entydigt peger på, at der skal ske dramatiske ændringer af økonomiaftalen fra 2023 for at muliggøre en realisering af socialministerens planer, så er der ingen, som tror på, at det kommer til at ske.

"Det ville være for godt til at være sandt, hvis staten ville kompensere kommunerne for de ekstra udgifter, som nye kvalitetsstandarder vil koste. Det ville være fint, men hvor skulle pengene komme fra. Derfor frygter jeg, at Christiansborg endnu engang taler forventninger op, og så efterlader problemerne og regningen til kommunerne," siger Michael Vindfeldt (S), borgmester på Frederiksberg.

I lyset af, at socialministeren på samrådet udtalte, at "der skal store forandringer til, hvis vi skal leve op til det, som statsministeren åbner på i åbningstalen," så ser Hans Stavnsager frem til at høre statsministerens tale på det kommunale topmøde om mindre end to uger.

"Det øger spændingen om, hvad regeringen vil med økonomiforhandlingerne i foråret. Statsministeren kommer til topmødet, og efter socialministerens udtalelser vil mange lytte nøje til statsministerens udtalelser. Er det socialministeren eller finansministeren, der lægger linjen?" spørger han.

Afviser ministerens udtalelse om, at hun er på linje ,ed økonomiaftalen

Som du kan læse i en selvstændig artikel her på NB-Social, siger socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun står bag økonomiaftalen for 2023, og at "det er de rammer, som regeringen og jeg fortsat arbejder efter. Jeg vil gerne slå fast, at det er frit opfundet i journalistens fantasi, at jeg skulle lægge op til at gøre op med de senere års økonomiaftaler mellem regeringen og KL."

"Det er ikke sådan, jeg har læst ministerens udtalelser (på samrådet red.), for ministerens udtalelser om kvalitetsstandarder og for store forskelle mellem kommunerne vil udløse nye udgifter, som der ikke er dækning for i økonomiaftalen," siger Hans Stavnsager.

"Jeg kan ikke opfatte socialministerens udtalelser som andet end, at hun taler forventningerne til borgerne op, når hun taler om et mærkbart kvalitetsløft, som der ikke er dækning for i økonomiaftalen" siger Michael Vindfeldt.

"Med den nuværende økonomisaftale er vi nødt til enten at spare på handicapområdet for at leve op til kravet om at holde udgifterne uændrede, eller vi skal spare på almenområdet," Mikael Klitgaard.

Det her giver mere bureaukrati ikke mindre

Mikael Klitgaard hæfter sig ved, at statsministeren for cirka tre uger siden forklarede socialministerens daværende udtalelse om bedre forhold på handicapområdet med, at kommunerne kunne finansiere det med administrative besparelser på området.

"Men det er jo mildt sagt ikke det, som socialministeren lægger op til. Nationale standarder betyder mere og ikke mindre bureaukrati. Jeg vil gerne fjerne bureaukrati og bruge den på bedre service, men så skal staten fjerne nogle af de mange regler - og i hvert fald ikke indføre nye," siger han. "Det er skadeligt når en minister melder sådan noget her ud uden at anvise, hvor pengene skal komme fra."