Det er ifølge socialministeren ren fantasi, når NB-Økonomi i går skrev, at hendes løfter om bedre og mere ensartet hjælp til personer med handicap kræver et opgør med de seneste års økonomiaftaler med kommunerne. Her har regeringen krævet, at kommunerne dækker opdriften på området gennem økonomiske prioriteringer.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønskede ikke at svare på en række spørgsmål om udtalelserne på samrådet inden offentliggørelsen af artiklen i går, men har efterfølgende sendt følgende udtalelse:

"Det må stå fuldstændigt for Arne Ullums egen regning, at han vælger at fortolke de ting som bliver sagt på samrådet på den måde, det fremgår af artiklen. Det er ikke en fortolkning jeg kan genkende. Den tidligere regering og KL har i Aftale om kommunernes økonomi for 2023 udtrykt enighed om, at den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovgivningens rammer har ansvaret for at prioritere opgaveløsningen og økonomien, hvilket ikke i nogen form udtrykkes anderledes på samrådet. Den aftale står jeg og denne regering naturligvis 100 pct. på mål for. Regeringen er opmærksom på udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde og de udfordringer, kommunerne og borgerne oplever som følge heraf. Derfor aftalte den tidligere regering og KL i Aftale om kommunernes økonomi for 2022 at nedsætte et ekspertudvalg med henblik på at adressere udgiftsudviklingen og danne grundlag for en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling på det specialiserede socialområde. Det er de rammer, som regeringen og jeg fortsat arbejder efter. Jeg vil gerne slå fast, at det er frit opfundet i journalistens fantasi, at jeg skulle lægge op til at gøre op med de senere års økonomiaftaler mellem regeringen og KL.".

Minister opfattelse i skærende kontrast til borgmestres opfattelse

Ministerens opfattelse står i skærende kontrast til en række ledende borgmestre - heriblandt også KL-formand Martin Damm - der samstemmende siger, at ministerens løfter umuligt kan opfyldes med de nuværende økonomiaftaler.

Minister afviste at svare på spørgsmål om samråd

NB-Økonomi sendte mandag eftermiddag følgende spørgsmål pr. mail til ministeren, som hun ifølge pressetjenesten "ikke havde mulighed" for at svare på.

Læs her NB-Økonomis spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil i forlængelse af samrådet torsdag i Folketinget:

Du siger på samrådet, at der skal indføres fælles kvalitetsstandarder, og at det skal løfte kvaliteten af de tilbud, som de handicappede får. Samtidig ønsker du en ændret visitation, så der ikke længere er så store forskelle på det serviceniveau, som familierne oplever i de enkelte kommuner.

Den tidligere regering aftalte i sommeren 2022 med kommunerne i økonomiaftalen for 2023, at “Det begrænsede råderum i dansk økonomi medfører et øget behov for økonomiske prioriteringer. De økonomiske rammer nødvendiggør øget fokus på at styre den faglige og økonomiske udvikling.”

Spørgsmålet er derfor, om du ønsker at ændre ovenstående fokus på økonomiske prioritering i 2024 for at begrænse den opdrift i udgifterne, som regeringen ifølge økonomiaftaler anerkender, at der på det specialiserede socialområde?

Du efterlyser flere servicestandarder på handicapområdet. Ud fra konteksten ser det entydigt ud som om, at den fælles standard skal ligge i toppen af den nuværende spændvidde mellem kommunerne. Ifølge de gældende DUT-regler skal regeringen kompensere kommunerne for sådanne fælles standarder - har du opbakning i regeringen til at finde de penge?

På samrådet lover du - med reference til statsministerens åbningstale - at serviceniveauet for personer med handicap skal styrkes i den kommende valgperiode. Samtidig er virkeligheden, at kommunerne er i fuld gang med konkrete nedskæringer af serviceniveauet dels for at leve op til økonomiaftalens krav om økonomiske prioriteringer, dels for at finde de 1,65 milliarder kroner i manglende PL-regulering af servicerammen, som den tidligere S-regering de facto gennemførte ved ikke at kompensere kommunerne for effekten af et fejlagtigt pris-og lønskøn.

Er det troværdigt overfor personer med handicap, at I på Christiansborg udstede løfter, som er i direkte modstrid med den konkrete virkelighed, som borgerne oplever - og vel at mærke en virkelighed som er en direkte konsekvens af to økonomiske prioriteringer foretaget af regeringen?