Indlæg af Monica Lylloff, Sara Rose Newell, Peter Schlager, Margit Jonsson og Nina Reffstrup fra #enmillionstemmer

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt ud, at hun har en vision om at vende handicapområdet på hovedet. Hvad der helt konkret menes med den udtalelse, har vi endnu til gode at høre. Vi hjælper gerne processen på vej.

Handicapområdet har de sidste 15 år ligget i hænderne hos 98 kommuner, der mildest talt har mishandlet det sønder og sammen. Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 haft ansvaret for at bevilge hjælp til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed.

Derudover har kommunerne også haft ansvaret for at betale for hjælpen og yde hjælpen. Det har vist sig at være en ødelæggende cocktail for både velfærd og retssikkerhed, hvor besparelser og nedprioriteringer har været en årlig begivenhed.

Mennesker med handicap og psykisk sårbarhed har i årtier måttet høre sig omtalt som stigende udgifter af både Kommunernes Landsforening, KL, og kommunerne. Samtidig har kommunerne sparet på området ved at undlade at bevilge den rigtige hjælp første gang.

Det, der undrer os mest, er, at Socialministeriet, KL og kommunerne endnu ikke har erkendt, at menneskers hjælpebehov har det med at vokse sig større, når hjælpen primært bevilges ud fra, hvad der er bedst for kommunekassen på den korte bane og ikke ud fra, hvad er bedst for borgeren og resten af samfundet på den lange bane.

I 2016 blev det berømte “Danmarkskort” indført, der lige siden har hængt kommunerne til tørre i offentligheden. Siden 2016 har det været synligt, at kommunerne laver fejl og ulovlige afgørelser i op imod halvdelen af de påklagede afgørelser. Hertil kommer de sager, der aldrig når hoveddøren til Ankestyrelsen. Her har Ankestyrelsens stikprøver påvist lige så mange fejl.

I 2022 var der fejl i 38% af de påklagede sager på voksenhandicapområdet, mens kommunerne havde lavet fejl i intet mindre end 48,9% af de påklagede sager på børnehandicapområdet. Det er skammeligt, at dette har fået lov at fortsætte i så mange år, uden at en eneste regering har gjort det, der skulle til for at stoppe den blødning.

Dette blev i den grad kritiseret i Rigsrevisionens beretning i marts 2022, der både rettede hård kritik mod kommunernes forvaltning af området og mod skiftende regeringer for det manglende tilsyn. En kritik, som er lagt i samme syltekrukke som resten af området.

Behov for ny organisering

Men nu har vi så en ny socialminister, der vil vende denne katastrofe på hovedet. At vende noget på hovedet betyder at skifte kurs og gøre noget andet, end man plejer. Og det er der i den grad behov for.

I vores øjne vil det kræve, at det eksisterende totalt dysfunktionelle strukturelle system jævnes med jorden, så et nyt gennemtænkt system kan bygges op på et nyt og sundt fundament. Og det fundament er ikke placeret i 98 kommuner.

Det vil kræve en helt ny organisering og en ny måde at tilgå området på. Hvor udgangspunktet er menneskets behov frem for det nuværende udgangspunkt, som er en kommunes årlige budget.

For at det bliver muligt, vil det kræve en ny struktur, hvor økonomi, bevilling af hjælp og ydelse af hjælp skilles ad. Hvor kommunerne ikke længere står for at finansiere området fuldt ud. Pengene skal altså ikke længere blot kanaliseres ud fra Christiansborg til de 98 uigennemsigtige kommuner, der sådan set kan skalte og valte med dem, som det passer dem.

Vi foreslår en solidarisk finansiering, hvor finansieringen af området kommer fra både stat, regioner og kommuner til en fælles pulje, hvorfra regningerne til området betales fra. Kommunernes og Regionernes andel vil være ud fra befolkningsantal.

Ud over en hel ny finansieringsmodel, vil det kræve, at afgørelserne bliver truffet af de relevante fagpersoner. Det vil sige, at fagpersoner som blandt andet læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter mv., i samarbejde med en socialrådgiver kan bestemme, hvilken hjælp eller støtte den pågældende borger eller familier skal bevilges ud fra deres behov.

Ergo skal vi have brudt sektor-murene ned, så mennesker ikke kastes fra sektor til sektor med den konsekvens, at de ofte ender i voldgraven.

Ministeren skal igangsætte en totalreform, hvis hun virkelig mener, at hun vil vende området på hovedet. Alt andet vil være mere af det samme. Og det samme er en skammelig katastrofe.

Stop retssikkerhedsblødningen

Imens reformen gennemføres, skal retssikkerhedsblødningen standses. Her foreslår vi for det første, at der indføres en lovpligtig brug af fagpersoners vurderinger i sager. Lige nu kan erklæringer fra fagpersoner tilsidesættes ud fra det forvaltningsretlige skøn. Det er i vores øjne en fuldstændig mangel på respekt for viden og andre faggrupper.

For det andet og i tilknytning til dette, mener vi, at der skal indføres en lovpligtig brug af tro og love erklæringer i sager, hvor behovet for den ansøgte hjælp er dokumenteret som åbenbar af fagpersoner og i sager, hvor behovet for den allerede bevilgede hjælp er uændret.

Disse tro og love erklæringer vil skulle gælde både over kommunegrænser og aldersgrænser.

Situationen lige nu er, at den eksisterende hjælp blot kan ophøre, fordi en borger bliver 18 eller 67 år, eller fordi borgeren flytter kommune. Her foretager kommunerne en ny vurdering af borgerens behov for hjælp. Det er himmelråbende åndssvagt.

Disse erklæringer vil være yderst relevante i sager om skoletilbud, merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, BPA og hjælpemidler.

Myndighederne kan starte med at udvise bare en smule tillid til borgerne, der ikke søger om nogen af de nævnte indsatser, hvis der ikke er brug for det. Det vil frigive en enorm mængde tid og ressourcer hos sagsbehandlerne, det vil gavne samarbejdet og vil frede borgerne for den usikkerhed og umenneskelige stress, som kommunernes konstante vurderinger og revisitationer medfører. Ergo en win-win situation.

Har vi endelig en socialminister, der tør sige fra over for KL og kommunerne og en gang for alle sætte en stopper for årtiers svigt af mennesker med handicap og psykisk sårbarhed? Vi har som samfund ikke råd til at lade være.

Indlægget er udtryk for #enmillionstemmers synspunkt.