"Som borger skal man opleve, at velfærdssamfundet griber én, når man har brug for hjælp, omsorg og støtte i hverdagen," skriver Socialdemokratiets handicapordfører.

"Som borger skal man opleve, at velfærdssamfundet griber én, når man har brug for hjælp, omsorg og støtte i hverdagen," skriver Socialdemokratiets handicapordfører. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Personer med handicap skal have den rigtige hjælp – fra starten af!

DEBAT: "Der er desværre for mange mennesker med behov for hjælp og støtte, der oplever, at de støder på udfordringer, når de skal have hjælp." Sådan skriver Socialdemokratiets handicapordfører Sara Emil Baaring.

Udgivet: 27/04/2023

Del artiklen:

Af Sara Emil Baaring, Handicapordfører for Socialdemokratiet

Mennesker med handicap, psykiske lidelser eller sociale problemer skal have den rette hjælp fra start.

Det kan lyde uambitiøst i nogles øre, men der er desværre for mange, der bliver sendt det forkerte sted hen eller ikke får den tilstrækkelig hjælp i første omgang.

Som borger skal man opleve, at velfærdssamfundet griber én, når man har brug for hjælp, omsorg og støtte i hverdagen. Det gælder alt fra barnet, der bliver født med andre forudsætninger for at klare hverdagen end mange andre. Eller for den voksne, der efter et trafikuheld har fået et varigt handicap.

Der er desværre for mange mennesker med behov for hjælp og støtte, der oplever, at de støder på udfordringer, når de skal have hjælp. Derudover har alle personer med handicap et potentiale – det skal vi have indfriet.

Derfor har vi også tre grundlæggende ambitioner for arbejdet med handicapområdet i denne regeringsperiode.

For det første skal vi huske på, at personer med handicap er en ressource for vores samfund. Det lyder banalt, men det er ikke desto mindre vigtigt, at vi udnytter den store ressource, som mennesker med handicap er. Hvor vi skaber og finder de nødvendige lommer i samfundet, som personer med handicap passer ind i.

Det bringer mig frem til vores anden ambition. Nemlig at vi skal sikre et arbejdsmarked, hvor personer med handicap anses som en vigtig ressource for arbejdspladserne. Derfor skal vi lave en handlingsplan, der sikrer, at vi i højere grad får et arbejdsmarked, hvor der er plads til personer med handicap - vi skal simpelthen have flere personer med handicap ind i det arbejdende fællesskab. At vi får flere personer med handicap ind på arbejdsmarkedet er en gavn for de, der kommer i arbejde - og for vores samfund som helhed.

For det tredje skal vi sikre tryghed for mennesker med handicap, der har brug for tilbud, der er højt specialiserede. Det nytter ikke, at vi sender folk ud i karruseller med lange sagsbehandlingstider og forkerte tilbud om hjælp.

Hvis man har brug for hjælp, så skal man have den rigtige hjælp - fra starten af. Man skal som borger være tryg i, at man får den rigtige hjælp - at man bliver mødt med omsorg, forståelse og kompetence.

Et eksempel kunne være forældrene, der får et barn med en funktionsnedsættelse. Her har man som forældre brug for værktøjer, sparring og hjælp, der kan få familielivet og barnets hverdag til at hænge ordentligt sammen. Desværre er der alt for mange danskere, der oplever, at systemet ikke er klar til at dække de behov, de har for hjælp.

Derfor vil vi lave, det vi kalder en specialeplanlægning, som skal sikre mere fagligt kompetent grundlag for den hjælp, man modtager, uanset hvor man bor i landet. Der er nemlig desværre er alt for mange eksempler på, at børn, voksne og unge oplever, at der ikke er en faglig kompetent baggrund for den hjælp, de får tilbudt. Vi skal som land kunne give den rette støtte til personer med handicap, uagtet postnummer eller komplekse behov – andet kan vi ikke være bekendt.

Det at få hjælp må ikke blive en proces, der trækker tænder ud eller som bliver noget, som kun de mest ressourcestærke kan få, fordi de er i stand til at bevæge sig gennem en jungle af paragraffer. Det skal ikke være en kamp for personer med handicap at modtage den støtte, de er berettiget til, det skal være en selvfølge.

Udfordringerne er mange, og vi trækker i arbejdstøjet. Det tror og håber jeg kan lade sig gøre. For der er behov for, at vi gør det bedre. Meget bedre!

Sidst opdateret: 27/04/2023 - 15:21

Temaer: Debat

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]