Det er primært kommunerne, der finder pengene til opdriften i udgifterne på det specialiserede socialområde. Det viser en ny analyse fra Momentum.

Fra 2018 til 2023 har kommunerne selv måtte finde 4,3 milliarder til det specialiserede socialområde. I samme periode har kommunerne fået 1,6 milliarder fra staten.

Det er dog ikke penge, der udelukkende skulle dække det specialiserede socialområde. Der er nemlig tale om midler, der skal dække kommunernes stigende udgifter, ud over demografien, som kommunerne også får penge til.

“Kommunerne har som de eneste prioriteret socialområdet de sidste mange, mange år. Men vores økonomi er presset. I 2022 viser vores regnskaber, at knap 9 ud af 10 kommuner har overskredet budgettet på socialområdet. Når udgifterne til socialområdet vokser så meget, er vi ude i at må prioritere benhårdt på alle områder for at få det til at hænge sammen,” siger Martin Damm til Momentum.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Det er også en udvikling, formand for de Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, kan bekræfte.

“Den her udvikling betyder, at vi hvert eneste år, når der skal lægges budget, starter med at regne ud, hvor mange ekstra penge, det skal gå til det specialiserede socialområde. Alt afhængigt af, hvor stort det beløb er, kan vi så derefter begynde at tage fra andre steder for at lukke hullet,” siger han til Momentum.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Ser man nærmere på, hvornår i perioden kommunerne fik de 1,6 milliarder fra starten, var det særligt i 2020, kommunerne fik flest penge. Her fik kommunerne 700 millioner.

Det år steg udgifterne til det specialiserede socialområde dog med 1,4 milliarder, hvorfor pengene ikke var i nærheden af at være nok til at dække udgiftsstigningen.

Den tendens ser vi også i 2019, 2021 og 2022. I de år fik kommunerne flere penge til stigende udgifter, der ikke er relateret til demografien, men ikke nok til at imødekomme opdriften.