
Tranæs-udvalget skal sikre en økonomisk, faglig og bæredygtig udvikling på socialområdet. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (arkiv)
Se Tranæs-udvalgets tidsplan for resten af året
Tranæs-udvalget fortsætter sit arbejde i efteråret. Se udvalgets tidsplan for den resterende del af året her.
Udgivet: 15/06/2023
Da Tranæs-udvalget blev genbeskikket fik udvalget også forlænget sin tidsramme. Det betyder, at udvalget fortsætter sit arbejde året ud.
Nu ved NB-Social mere om udvalgets tidshorisont i efteråret.
Ekspertudvalget fik oprindeligt til opgave at belyse og analysere følgende fem emner:
- Vi skal vide, hvad der driver udviklingen i udgifterne og borgernes indsatser
- Vi skal vide hvilken forebyggelse, der kan hjælpe borgeren, før problemerne vokser
- Fokus på kerneopgaven
- Vi skal gøre det, der virker (Virksomme indsatser)
- Progression for borgeren
Første delrapport handlede særlig meget om det første punkt.
Samtidigt har udvalget en følgegruppe, som månedligt skal mødes med udvalget for at drøfte resultaterne og give sine inputs.
Som planen ser ud nu, vil følgegruppen og Tranæs-udvalget mødes månedligt for at drøfte de resterende punkter.
Den tidsplan ser ud som følgende:
Spor 2 om forebyggelse vil blive drøftet d. 29. august.
Spor 3 om kerneopgaven vil blive drøftet d. 19. september.
Spor 4 om virksomme indsatser vil blive drøftet d. 17. oktober.
Spor 5 om progression for borgeren vil blive drøftet d. 14. november.
Selve rapporten og anbefalingerne vil blive drøftet d. 12. december.
Det betyder også, at vi ville kunne forvente den endelige rapport efter d. 12. december.
Sidst opdateret: 15/06/2023 - 11:44
Temaer: Det specialiserede socialområde















































