Børnesagsbarometret 2023: Kommunernes sagsbehandling er ikke forbedret

I Børnesagsbarometret for 2023 kan man for første gang se, om kommunerne har forbedret sin sagsbehandling sammenlignet med 2020. Se alle resultaterne her.

Udgivet: 28/06/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Børnesagsbarometret for 2023 er netop kommet. Undersøgelsen handler om sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om foranstaltning efter servicelovens § 52 - der handler om børn og unges behov for særlig støtte.

Undersøgelsen har fokus på kommunernes sagsbehandling indenfor fire områder:

• Faglig udredning

• Inddragelse

• Valg af relevant indsats

• Opfølgning

Derudover handler undersøgelsen for 2023 om kommunernes håndtering af underretninger.

I Børnesagsbarometret for 2023 oplever vi for første gang gengangere, da det er den fjerde rapport, og en tredjedel af kommunerne er med hvert år. Det betyder, at man kan sammenligne resultaterne i 2020 med 2023.

Dog viser tendensen, at kommunerne i grove træk har samme kvalitet i sagsbehandlingen, som i 2020.

Nedenfor gennemgår NB-Social samtlige områder.

Faglig udredning:

Ved den faglige udredning skal kommunerne analysere barnet eller den unges og familiens problemer og ressourcer, så man kan sikre en relevant støtte.

Her fokuserer Ankestyrelsen på, om kommunerne har overholdt følgende krav:

1. Udarbejdelse af en aktuel børnefaglig undersøgelse eller opdatering (som har fået farven mørkeblå)

2. 4-måneders fristen (grøn)

3. Udarbejdelse af en begrundet stillingtagen på baggrund af undersøgelsen (sort)

4: afslutning af den børnefaglige undersøgelse eller opdatering, inden der er truffet afgørelse om foranstaltningen (lyseblå)

null

Ud fra barometret kan man se, at kommunerne kæmper med tidsfristen på de fire måneder, da den kun bliver overholdt i 34 procent af sagerne.

Se hvordan din kommune klarer sig på det punkt her:

Læs også:
Kun i tre ud af ti sager: Kommunerne overholder sjældent tidsfristen for børnefaglige undersøgelse

Derudover kan man se, at tallene er nogenlunde tilsvarende tallene for 2020.

Inddragelse:

Ved inddragelse ser Ankestyrelsen nærmere på kravene om:

1. En samtale med barnet eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse (blåt)

2. En børnesamtale forud for afgørelse (grøn)

Her står det fint til med at afholde en samtale, men i et stort mindretal af sagerne, bliver den ikke afholdt inden afgørelsen. Her står det dog lidt bedre til sammenlignet med 2020.

null

Relevant indsats:

Ved relevant indsats bliver der set nærmere på:

1. Udarbejdelse af en handleplan for den aktuelle foranstaltning (blå).

2. At handleplanen skal angive, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet (grøn)

null

Tallene for 2020 er nærmest en-til-en tilsvarende.

Opfølgning:

Ved opfølgning ser Ankestyrelsen nærmere på, om kommunerne har opfyldt kravet om tre måneders opfølgning.

Det har de i 70 procent af sagerne, hvilket trods alt er en forbedring fra 2020, hvor kommunerne kun gjorde det i 51 procent af sagerne.

Underretninger:

I 2023 har Ankestyrelsen også set på kommunens håndtering af underretninger,

Her har styrelsen set nærmere på, om kommunerne i den første underretning, de modtager efter der er truffet afgørelse om en foranstaltning, har overholdt kravene om:

1. 24-timers vurdering (blå).

2. Akut reaktion, når kommunen vurderer, at der er behov for en akut foranstaltning.

3. Genvurdering af underretninger i sager, hvor der allerede er iværksat en foranstaltning (sort).

null

Her er det særligt genvurderingerne, der halter for kommunerne. Sammenligner man med 2020 bliver det faktisk værre. Da genvurderede man i 53 procent af sagerne.

Sidst opdateret: 28/06/2023 - 11:57

Emner: Ankestyrelsen

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]