Gennemsnitligt plejer udgifterne til det specialiserede socialområde typisk at stige med 800 millioner om året.

Gennemsnitligt plejer udgifterne til det specialiserede socialområde typisk at stige med 800 millioner om året. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Cheføkonom: Udgifter til socialområde kan stige med 2 milliarder i 2023

Ifølge KL's cheføkonom Morten Mandøe kan udgifterne til det specialiserede socialområde ende med at stige med 2 milliarder i 2023.

Udgivet: 23/11/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

"Vi sidder lige nu og kigger ned i 2023-tallene. Det kan meget vel ende i, at udgifterne stiger med knap 2 milliarder alene i år på det område."

Sådan lyder budskabet fra KL's cheføkonom, Morten Mandøe, i forbindelse med topmødet KL Social.

Efterfølgende præciserede Mandøe overfor NB-Social. Det vil formentligt være et par milliarder frem for specifikt to.

Fra 2018 til 2022 er udgifterne til det specialiserede socialområde steget med 4,5 milliarder kroner. Gennemsnitligt plejer udgifterne typisk at stige med 800 millioner om året.

I 2022 steg udgifterne så med omkring 1,5 milliarder kroner, og ifølge Mandøe fortsætter tendensen.

"Det ser ud som om, den vækst ikke er aftaget i indeværende år (altså 2023, red.)," siger Morten Mandøe til NB-Social.

Mandøe understreger, at her er tale om foreløbige vurderinger, da regnskabstallene ikke er klar endnu. Derfor er det også svært at fastslå, hvorfor vi pludselig ser så stor en stigning, som det tyder på, vi kommer til at se i 2023.

"Mit gæt vil være, det er den samme udvikling, som vi har set de sidste par år. Hvor det særligt er botilbudsområdet og de dyre enkeltsager, der driver udgifterne."

Hvis tendensen holder stik, peger både 2022 og 2023 på, at vi har ramt et nyt og højere udgiftsniveau end tidligere, hvor udgifterne bare gennemsnitligt steg med de 800 millioner.

Den udvikling sætter det hårdt pressede specialiserede socialområde under yderligere pres. Derfor får det store konsekvenser, hvis udgifterne bliver ved med at stige, uden der følger ressourcer med.

"Når der år efter år ikke følger ressourcer med til de stigende udgifter, kan det

ikke undgås, at det kommer til at presse de øvrige velfærdsområder," siger Mandøe og hæfter sig ved, der ikke er afsat midler til det specialiserede socialområde i 2030-planen."

Vigtigt at få ressourcerne til at række længere

Nu hvor kommunerne er så pressede, som de er på området, så gælder det om at få ressourcerne til at række længere.

Det handler blandt andet om at bruge pengene bedre, mener Morten Mandøe og peger på de mange dokumentationskrav, som kommunerne skal leve op til. Men det er også vigtigt at se nærmere på de indsatser, der måske ikke virker efter hensigten.

"Så kan vi bruge ressourcerne på dem, der har behov for det, og ikke på bureaukrati og kontrol."

Sidst opdateret: 24/11/2023 - 08:09

Temaer: Det specialiserede socialområde

Emner: Socialøkonomi, Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]