KL vil have bedre mulighed for at holde prisen på et botilbud op mod kvaliteten for borgerne. Det skal ske med den kommende takstmodel på socialområdet.

Regeringen vil sammen med rammeaftalepartierne lande en aftale om en ny takstmodel på socialområdet, der sikrer økonomisk gennemsigtighed. Det fastslår rammeaftalen fra foråret.

Det skal ske i forbindelse med en aftale om en udrulning af en specialeplan på den højest specialiserede del af socialområdet. Planen er, at aftalen skal lande inden sommer.

”Det er meget vigtigt, at vi får en ny og gennemsigtig takstmodel, så kommunerne bedre kan holde prisen på et tilbud op mod kvaliteten for borgerne. I vores øjne bør det ikke være det enkelte tilbud, der afgør taksten - det bør fastsættes ud fra nogle faste standarder," siger formand for KL's Socialudvalg, Ulrik Wilbek, til NB-Social.

Selvom rammeaftalepartierne særligt fokuserer på specialeplanlægningen, vil et nyt takstsystem få afgørende betydning for kommunernes mulighed for økonomistyring.

En lang række kommunale aktører har længe efterspurgt en ny takstmodel som et redskab, der skal hjælpe dem med at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og sikre mere gennemsigtighed.

En af dem er socialborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen (Ø), der mener, kommunerne skal have bedre mulighed for at vurdere og sammenligne niveauet i forhold til de kommunale tilbud.

"Det handler helt grundlæggende om, at prisen skal matche kvaliteten. Vi har set nogle meget store prisstigninger på private botilbudspladser, og jeg tror ikke nødvendigvis, at det har betydet bedre kvalitet for beboerne," siger hun til NB-Social.

KL har dog endnu ikke lagt sig fast på en konkret model endnu, men vil undersøge forskellige modellers styrker og svagheder:

"Nu må vi se grundigt på de forskellige modeller og afveje fordele og ulemper, inden vi lægger os fast på en endelig løsning,” siger Ulrik Wilbek.

DH: Skal tage højde for kvalitet

Også hos Danske Handicaporganisationer (DH) har de holdninger til den kommende takstmodel på socialområdet.

Her er det særlig vigtigt, at modellen ikke bliver så standardiseret, at den ikke tager højde for borgere med mere komplekse behov:

”En takstmodel skal tage højde for kvalitet. Den skal sikre sammenhæng til en ny specialeplan - og takstmodellen må ikke blive så standardiseret, at den ikke tager højde for borgere med sammensatte og komplekse behov,” siger formand for DH, Thorkild Olesen.

Takstsystemet har betydning for udgiftsstigningerne

Idéen om en ny takstmodel stammer fra Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen, der foreslog et mere standardiseret system, som man kender fra andre velfærdsområder.

Ifølge udvalget er en udfordring med det nuværende takstsystem nemlig, at det er ugennemsigtigt, og koblingen mellem takst og indsats er uklar. Det gør det svært for kommunerne at se, hvad de konkret får for pengene, når de sammenligner tilbud.

Eksempelvis kan den samlede takst for samme indsatspakke være forskellig på tværs af tilbud, fordi de samlede personalelønninger eller ejendomsomkostninger er forskellige.

Takstsystemet har ifølge Ekspertudvalget derfor stor betydning for udgiftsudviklingen på botilbudsområdet, der er drivende for udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde, ligesom det ikke i tilstrækkelig grad understøtter kommunernes mulighed for at sikre rette match mellem borgerens behov, tilbud og pris for sociale tilbud.

En generel udfordring for botilbudsområdet er, at der ofte er en informationsasymmetri, da tilbuddet ofte vil kende borgeren og borgerens behov bedre end kommunen.

Det modvirker en effektiv konkurrence mellem leverandørerne af en given indsats eller tilbud.

Sådan vil Tranæs-udvalget tage et opgør med takstsystemet

Tranæs-udvalget foreslår selv et nyt, standardiseret takstsystem, der skal understøtte en bedre styring på området i forhold til kommunernes tilrettelæggelse af den samlede indsats. Det skal blandt andet understøtte en effektiv konkurrence på pris og effekt, så man kan sikre forudsætningerne for en rimelig prissætning.

Ved samme lejlighed anbefaler ekspertudvalget, at man skelner mellem større og mere homogene målgrupper og små målgrupper med komplekse behov. Forudsætningerne for en markedslignende ramme er ikke til stede for de små, komplekse målgrupper, hvorfor der ikke skal anvendes samme reguleringsmekanisme.

Artiklen er blevet opdateret med et citat fra Thorkild Olesen.