Budgetloven er stalinistisk. Så hård er dommen fra landsformand for Danske Handicaporganisationer (DH), Thorkild Olesen.

"Jeg vil jo tro, at hvis det havde været Gosplan i Sovjetunionen - deres økonomiministerium - så ville de have klappet sig i hænderne over at have sådan noget som budgetloven at styre samfundet med. Det er jo en særdeles stalinistisk måde at styre økonomien på, og det rummer ikke de samme muligheder for, at man kan give borgerne de fagligt rigtige tilbud, som man skal have. Det bliver økonomien, der overskygger alt," siger Thorkild Olesen til NB-Social.

Spørger man Thorkild Olesen, så er det nemlig budgetlovens skyld, at kommunerne overskrider deres budgetter på det specialiserede socialområde.

"Kommunerne underbudgetterer konsekvent på det specialiserede socialområde. Det kan vi se på tallene. Det ligger mellem 200 millioner og 1,2 milliarder i underbudgettering," siger han.

Når kommunerne så går ud og siger, at de har brugt 1,5 milliarder mere end budgetteret, giver det jo sig selv, fordi de ifølge Thorkild Olesen allerede var i minus, inden året begyndte.

"Når man underbudgetterer, så er det fordi, man skal overholde servicerammen i budgetloven. Samlet set underbudgetter kommunerne for at overholde servicerammen. De ved jo godt, budgettet ikke holder. Det holdt ikke sidste år, så holder det nok heller ikke i år. Men de skal holde sig indenfor budgetloven. Derfor underbudgetterer de."

Åndssvag struktur

Thorkild Olesen kalder strukturen for åndssvag, da den gør, at man ikke kan budgettere realistisk, hvilket i sidste ende går ud over borgerne. Derfor synes han, at kommunerne skal tale med Finansministeriet om at få en mere realistisk serviceramme. Thorkild Olesen peger nemlig på, at politikerne på Christiansborg bruger servicerammen og budgetloven til at sørge for, at kommunerne bruger færre penge.

"For de enkelte borgere, så betyder det meget, at man underbudgetterer i kommunerne. Det betyder, at kommunerne om lidt kan sige, vi bruger mere, end vi budgetterer med, derfor skal vi spare. Så begynder man at kigge på den hjælp, som mennesker med handicap får. Derfor vil usikkerheden hvert år melde sig på, om man kan blive ved med at få den hjælp, man får, fordi kommunerne bruger flere penge, end de budgetterer med."

Derfor håber Thorkild Olesen, at man finder en finansieringsmodel, der er fair for alle kommuner, nu hvor politikerne er ved at se på det specialiserede socialområde.

Kort om budgetloven

Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014. Med budgetloven blev EU-finanspagtens krav til balance på de offentlige finanser implementeret i dansk lovgivning. Selve lovens formål er at styrke troværdigheden om de offentlige finanser.

Ifølge budgetloven må det årlige strukturelle offentlige underskud højst udgøre en halv procent af BNP. Der blev samtidig indført et nyt udgiftspolitisk styringssystem med fireårige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.

Budgetloven indeholder en række konkrete bestemmelser, der sammen med regelsættet i EU og traditionen for mellemfristede planer i Danmark, bidrager til et fremadrettet sigte i finanspolitikken:

Ifølge Det Økonomiske Råd (vismændene) kan budgetloven opfattes som Folketingets svar på nogle af de svagheder, der blev afsløret i 00’erne - herunder systematiske overskridelser af aftaler og budgetter i kommuner og regioner og en tendens til for slap finanspolitik under højkonjunkturen op til krisen i 2008.

Læs mere her.