Flere end otte ud af ti. Så mange byrådsmedlemmer giver i en ny rundspørge fra NB-Kommune udtryk for, at de er bekymret eller delvist bekymret for udviklingen i kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde.

Af dem er langt størstedelen enige i udsagnet om, at de er bekymret for kommunens udgifter til det specialiserede socialområde, da det drejer sig om 58 procent - altså over halvdelen af de 441 byrådsmedlemmer, der svarede på spørgeskemaet. 25,9 procent af dem er delvist enige.

Kun 4,8 procent er delvist uenige, mens 1,4 er direkte uenige. 10 procent er hverken enige eller uenige i udsagnet.

Det er altså et klart flertal af de byrådsmedlemmer, der har svaret på spørgeskemaet, der er bekymret for udgifterne på det specialiserede socialområde.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Det går også ud over velfærden

I sammen rundspørge kan man se, at næsten syv ud af ti af byrådsmedlemmerne mener, at de stigende udgifter til det specialiserede socialområde går ud over velfærden. 68,5 procent siger nemlig ja til, at det betyder, man i kommunen er nødt til at skære på andre velfærdsområdet. Kun 15,6 procent siger nej, mens 15,9 procent ikke ved det.

Budgetterne holder ikke på socialområdet

Byrådsmedlemmernes bekymring er berettiget. Gennem flere år har kommunerne sprængt deres budgetter på det specialiserede socialområde. Bare i 2021 var der mere end 70 kommuner, der ikke kunne holde deres budgetter.

75 kommuner overskred deres budgetter på voksenområdet, mens 77 gjorde det på børnehandicapområdet.

I en anden rundspørge fra NB-Kommune kan man læse, at flere end ni ud af ti byrådsmedlemmer mener, at det er vigtigt at prioritere handicapområdet. Det kan du læse mere om nedenfor.