Selvom kommunerne fik refunderet 3,7 mia. kr. på handicapområdet fra den centrale refusionsordning i 2021, så giver det dem ikke mere luft på servicerammen. Modsat andre refusionsordninger, så mindsker refusionen nemlig ikke kommunernes serviceudgifter indenfor servicerammen.

Det kan gå ud over almenområdet, da kommunerne derfor bliver nødt til at omprioritere. Det skriver NB-Økonomi.

Kommuner, der får et meget højt refusionsbeløb, som for eksempel Lolland, Fredensborg og Ballerup kommuner med et beløb på henholdsvis 1.167, 1.217 og 1.261 kr. pr. borger, har en tilsvarende høj udgift på det specialiserede socialområde. Den udgift trækkes ikke ud af servicerammen, heller ikke den del, der giver refusion. Derfor belaster det fulde beløb af disse sager stadigvæk servicerammen fuldt ud.

Kommunerne bliver kun refunderet med mellem 25-75 procent, alt efter hvor mange udgifter, der er forbundet med den enkelte borger. Dermed er selve udgiften, der belaster servicerammen for de tre kommuner langt højere.

Men der er stor forskel på, hvad det betyder for de kommuner. Lolland har ifølge de seneste tal i slutningen af 2022 en meget lav likviditet med kun 2.995 pr. indbygger. De er med andre ord ret afhængige af refusionsordningen. Ballerup står i en lidt anden situation, da de har likviditet på 13.617 kr. pr. borger. Men de kan få problemer med at bruge de penge de får fra den centrale refusionsordning, fordi beløbet ikke sænker deres serviceudgifter indenfor servicerammen.

Hvis Ballerup Kommune er presset på servicerammen, skal de med andre ord frigøre serviceudgifter på andre velfærdsområder.

Bloktilskuddet nedsættes på grund af refusion

Men ordningen giver også en udfordring for de kommuner, som får en meget lav refusion og dermed ikke er særlig ramt af dyre enkeltsager og samtidig har en lav likviditet. Det gælder for eksempel kommuner som Dragør, Morsø, Sorø, Odder, Rebild og Stevns, som alle har likviditet mellem 4.000 og 6.000 kr. pr. borger, som ligger et stykke under landsgennemsnittet på 10.521 kr. pr. borger.

De er nemlig indirekte med til at finansiere andre kommuner via bloktilskuddet. Det skyldes, at det samlede bloktilskud nedsættes, når refusionerne stiger.

I begge tilfælde kan det gå ud over velfærden på almenområdet, fordi man er nødt til at omprioritere ressourcer til handicapområdet. Både for dem, der ikke kan udvide servicerammen med de ekstra midler, men som stadigvæk har selve udgiften på servicerammen, men også for dem, der slet ikke har råd til at bruge af deres serviceramme, fordi deres likviditet er så lav og i praksis bliver mindre på grund af et reduceret bloktilskud.