"Jeg ved, at det specialiserede socialområde fylder meget hos jer," sagde statsministeren ved Kommunalpolitisk Topmøde.

"Jeg ved, at det specialiserede socialområde fylder meget hos jer," sagde statsministeren ved Kommunalpolitisk Topmøde. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Statsministeren anerkender udfordringerne på det specialiserede socialområde

"Jeg ved, at det specialiserede socialområde fylder meget hos jer," sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i sin tale ved Kommunalpolitisk Topmøde.

Udgivet: 21/03/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Statsminister Mette Frederiksen anerkendte kommunernes udfordringer på det specialiserede socialområde i sin tale ved Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg.

"Jeg ved, at det specialiserede socialområde fylder meget hos jer. Borgere med psykiske lidelser og med handicap er mennesker med vidt forskellige livsbetingelser og behov," sagde hun og fortsatte:

"Unge med ondt i livet. Voksne med behov for støtte i hverdagen. Mennesker med en funktionsnedsættelse. Fælles for dem alle er, at de fortjener gode liv ligesom alle andre. Og jeg ved også, at jeres medarbejdere hver dag arbejder for at tilbyde den rette hjælp til hver enkelt."

Særlig sidste sætning er interessant, da kommunerne ofte beskyldes for at sætte økonomiske hensyn over de faglige. Her kommer der opbakning til socialrådgiverne fra statsministeren.

Ved samme lejlighed anerkendte Mette Frederiksen også de økonomiske udfordringer på området.

"Det er først og fremmest en medmenneskelig udfordring. Men også en økonomisk. Det specialiserede socialområde er i dag det største enkeltstående kommunale udgiftsområde. Og udgifterne stiger."

Derefter fortsatte statsministeren:

"Udviklingen i befolkningssammensætningen – og på det specialiserede socialområde – vil udfordre os alle. Og dermed velfærdssamfundet. På en lang række områder. Og det meget mere, end mange lige forestiller sig. Her får vi brug for at finde grundlæggende nye løsninger. Vi skal forebygge meget mere. Vi skal finde nye samarbejder. Nye måder at indrette os på."

Hvad statsministeren mere konkret tænkte, der skulle ske med det specialiserede socialområde, blev ikke uddybet videre i talen.

Sidst opdateret: 21/03/2023 - 12:46

Temaer: Det specialiserede socialområde

Emner: Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]