Dansk Erhverv er kritiske overfor økonomiaftalen, da interesseorganisationen er imod, hvad den kalder kommunalisering af det specialiserede socialområde.

Dansk Erhverv er kritiske overfor økonomiaftalen, da interesseorganisationen er imod, hvad den kalder kommunalisering af det specialiserede socialområde. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Dansk Erhverv i kritik af økonomiaftale: Kommunalisering af socialområdet

Dansk Erhverv mener, at regeringen og Kommunernes Landsforening øger kommunaliseringen af det specialiserede socialområde på bekostning af specialiseringen og borgerens eget valg.

Udgivet: 30/05/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen og Kommunernes Landsforening laver en øget kommunalisering af det specialiserede socialområde, hvilket går ud over borgerens mulighed for at vælge selv. Det mener Dansk Erhverv (DE).

DE har stor forståelse for behovet for at hegne udgifterne ind på det specialiserede socialområde med økonomiaftalen. Dog mener interesseorganisationen, at det bør ske på et solidt grundlag med viden om, hvad velfærden koster, og hvad der virker.

Samtidigt mener DE ikke, at flere kommunale bo- og opholdssteder giver mere og bedre velfærd for pengene. Samtidigt vurderer DE, at aftalen kan få store konsekvenser, da den kan begrænse borgerens frie valg.

Ifølge organisationen ved man ikke, hvilke konsekvenser den såkaldte øgede kommunalisering vil få for velfærden. Et bud er en risiko for reduktion i specialisering, da kommunale tilbud typisk har mindre grad af specialisering end ikke-offentlige tilbud.

En lånepulje vil skævvride markedet, da kommunerne vil kunne optage favorable lån, som vil kunne bruges til at udkonkurrere ikke-offentlige tilbud på unfair vilkår.

”Vi opfordrer til en grundigere og mere nuanceret tilgang til at håndtere udfordringerne på det specialiserede socialområde. Man skal kunne sammenligne pris og kvalitet på tværs af tilbud, og den transparens er der ikke i dag. Og den transparens bliver ikke styrket med den netop indgået økonomiaftale – derfor er det helt afgørende at dette sker i forbindelse med det lovforberedende arbejde” siger vicedirektør i Dansk Erhverv, Mette Feifer, i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Der skal være et solidt vidensgrundlag baseret på omkostninger og effektivitet, en høj kvalitet i behandlingen, gennemsigtighed i økonomien og respekt for borgernes selvbestemmelse.”

Et andet element i økonomiaftalen er, at parterne indfører takstlofter på tilbud med selvmøderprincip. Her mener DE at der er behov for et større vidensgrundlag, før man skærer i de mest udsatte gruppers velfærd.

Ifølge DE har ekspertgruppen ikke haft et større indblik i tilbuddenes økonomi, medarbejderkompetencer og borgergrupper. Det kan gøre det svært at indføre et takstloft, da der kan være forskel på udgifter, leje, lønninger, kompleksitet og fagligheder på tværs af Danmark.

Sidst opdateret: 30/05/2023 - 13:07

Emner: Socialøkonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]