Udgifterne til det specialiserede socialområde kan være steget med hele 2 milliarder i 2023.

Det budskab er KL's cheføkonom Morten Mandø tidligere kommet med i NB-Social.

Dengang sagde han:

"Vi sidder lige nu og kigger ned i 2023-tallene. Det kan meget vel ende i, at udgifterne stiger med knap 2 milliarder alene i år på det område."

Nu ved vi mere om tallene, han refererede til, takket være en ny Momentum analyse. Den viser, at kommunerne i de første ni måneder af 2023 allerede havde brugt 1,3 milliarder på det specialiserede socialområde.

Samtidigt viser en prognose for udgifterne for hele 2023, at kommunerne vil kunne ende med at bruge omkring 2 milliarder kroner mere i år sammenlignet med 2022.

Ifølge formand for KL, Martin Damm, vil det få store konsekvenser for almenområdet.

"Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde vokser og vokser. Hvis det fortsætter,

uden at vi gør noget, så vil presset på andre velfærdsområder, som vi har set de senere år, bare blive ved," siger han til Momentum og fortsætter:

"Der er behov for, at vi finder løsninger, der sikrer, at borgere med handicap og psykiske

udfordringer får den omsorg og støtte, de har brug for, og hvor der samtidig er plads og midler til de øvrige velfærdsområder."

Hvis prognosen holder stik, vil udgifterne til det specialiserede socialområde være steget til 60,3 milliarder. I 2018 var udgifterne på 54,1 milliarder kroner.

Det betyder, igen hvis tallene holder stik, så er udgifterne steget med 6,2 milliarder siden 2018.

Der mangler styring

Dykker man ned i udgifterne, kan man se, at det særligt er udgifterne til voksenområdet, der driver væksten.

Medlem af Tranæs-udvalget og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg mener ikke, det er særligt overraskende.

"Det er formentlig de samme tendenser, vi har set tidligere. Altså at for eksempel botilbud,

herberger og kvindekrisecentrene er med til at drive udgifterne op. Og så er det jo klart, at

udgifterne vil fortrænge almenområdet, for kommunerne har jo ikke andre steder at hente pengene fra," siger Jakob Kjellberg til Momentum.

Han peger på behovet for flere styringsredskaber. Særligt ved herberger og kvindekrisecentre, hvor borgeren ikke skal visiteres.

"Hvis kommunerne ikke har nogen mulighed for at være med til at beslutte, om en borger skal være på et bestemt tilbud, hvor lang tid borgeren skal være der, eller om det skal være et andet tilbud, så bliver det jo meget svært for kommunerne, fordi der reelt ikke er nogen styringshåndtag," siger Jakob Kjellberg.

Både Kjellberg og Martin Damm efterspørger en forventningsafstemning på socialområdet.