Selvom midlerne er knappe på det specialiserede socialområde, går handicapområdet endnu engang glip af millioner af kroner. Det skyldes, at der ikke er en aftale om specialeplanlægning endnu, og pengene ikke kan udmøntes uden.

På finansloven er der årligt afsat omkring 100 millioner til opfølgningen af evalueringen af det specialiserede socialområde. De penge skal gå til specialeplanen, men det kan de ikke, før der er landet en aftale.

Regeringen håber at kunne vedtage en aftale om specialeplanen inden sommerferien, men det vil ikke kunne hjælpe handicapområdet i 2023.

Sidste år kunne BT afsløre, at nogle af pengene til specialeplanen var gået til julehjælp. I 2022 gav regeringen 50 millioner til akut julehjælp, mens halvdelen af de penge kom fra midlerne til specialeplanen.

Så enten kan regeringen vælge at bruge pengene på noget andet end specialeplanlægning, eller også ryger de bare tilbage i statskassen.

Efter at midlerne gik til julehjælp i 2022, blev social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil kaldet i samråd. Ministeren forsvarede beslutningen med, at pengene ellers var røget tilbage i statskassen:

"Det var faktisk fordi, de forhandlinger (om specialeplanlægningen, red.) ikke blev afsluttet, at de penge stod og blinkede op mod årsskiftet. Det vil sige, det var et spørgsmål om, om pengene skulle ryge tilbage og ikke blive udmøntet overhovedet, eller om vi skulle findes noget andet at bruge dem på for det år." Sådan forklarede ministeren sig til et samråd den 23. februar.

Ved samme lejlighed understregede ministeren, at der i 2023 igen ville være penge til handicapområdet.

"Det vil sige, der er igen penge i år til området. Og det vil sige, det var et spørgsmål om - hvis man må være så fri at sige - om pengene skulle falde tilbage i den store kasse, eller om vi skulle bruge dem til noget andet fornuftigt, nu hvor det ikke var lykkedes at lande en aftale inden valget, og der derfor ikke var lovhjemmel til at udbetale dem til specialeplanlægning, for det lå der jo simpelthen ikke aftale og lovgivning omkring."

Enhedslisten kræver forhandlinger

Et af de partier, der var med til at afsætte de 100 millioner er Enhedslisten. Partiets handicapordfører Rosa Lund er stærkt kritisk overfor, at pengene ikke bliver brugt på handicapområdet.

"Det synes jeg simpelthen er for dårligt, men det er faktisk også uforståeligt for mig. Der er jo tale om penge, der er blevet sat af til området. Så Pernille Rosenkrantz-Theil skal bare sætte sig ned og sende en mail til forligspartierne og indkalde til forhandlinger," siger Rosa Lund til NB-Social og fortsætter:

"Pengene er sat af, vi har brug for at komme i gang. De her penge skal ikke ligge og samle støv ovre i en eller anden kasse i Socialministeriet. Vi har brug for, ministeren kommer i sving."

Rosa Lund fortæller, at hun i sin parlamentariske karriere aldrig har oplevet, at en minister ikke vil være med til at bruge penge på sit område.

Derfor opfordrer hun kraftigt socialministeren til at indkalde Enhedslisten og de andre aftalepartier til forhandlinger, så de sammen kan bruge pengene på handicapområdet.

"Det er det, pengene er afsat til. Så kan man ikke lige pludselig bruge dem på alt muligt andet."

Handicaporganisationer: Det er skandaløst

Hos CP Danmark, der er landsforeningen for cerebral parese, kalder landsformand Pia Allerslev det "skandaløst," at handicapområdet for andet år i streg bliver forbigået. Hun sidder tilbage med en følelse af, at folk på handicapområdet er et b-hold i politikernes øjne.

"Vi har en minister, der gang på gang har fortalt os, når vi har siddet til møder med hende, men også når hun har stået foran pressen, hvor vigtigt det her område er for hende, og hvor vigtige de her ting er for regeringen," siger hun til NB-Social og efterspørger handlekraft fra ministerens side.

Pia Allerslev peger konkret på tv2's Operation X udsendelser som dokumentation for, at der er behov for at gøre noget ved handicapområdet. Ifølge Allerslev får hun dagligt mails, der beskriver, hvor galt det står til.

"Der vil ligge minimum en beskrivelse af noget, hvor en specialeplan og det at tilføre flere midler til det her område ville have kunne gjort en forskel."

CP Danmark er ikke den eneste handicaporganisation, der er kritiske overfor, at pengene ikke er blevet brugt på handicapområdet.

Hos organisationen LEV mener man, at det, der er tilbage af pengene, skal overføres til næste år, hvor der forhåbentligt lander en aftale om indførelse af specialeplanlægning.

Ifølge Levs landsformand Anni Sørensen, har handicapområdet været udsultet i så mange år, at det er afgørende, pengene går til området, som pengene også oprindeligt er afsat til, fortæller hun til NB-Social.

NB-Social har prøvet at spørge Social- og Bolig- og Ældreministeriet om, hvad pengene skal bruges på, nu hvor de ikke kan gå til specialeplanen, samt om ministeren har en kommentar til, at for andet år i streg går handicapområdet glip af 100 millioner, fordi der ikke er en aftale.

Ministeriet havde ikke noget klart før deadline, men vil vende tilbage indenfor en overskuelig fremtid med flere informationer om, hvad der skal ske med pengene.

Fakta:

På finansloven for 2022 afsatte aftalepartierne 45 millioner årligt til opfølgningen af evalueringen af det specialiserede socialområde. Derudover fandt den daværende socialdemokratiske regeringen yderligere cirka 30 millioner årligt ved interne omprioriteringer på socialområdet.

Samtidig blev aftalepartierne enige om at afsætte yderligere 25 millioner kroner årligt til opfølgningen. På den måde kom partierne op på 100 millioner kroner årligt og frem til opfølgningen af evalueringen af det specialiserede socialområde.

I forbindelse med fordelingen af SSA-reserven for 2023 til 2026 har et bredt flertal af Folketingets partier afsat en ramme på 60,7 millioner til opfølgning på specialeplanlægningen. Det er derfor, tallene er højere i 2025 og 2026, da der er afsat 4 millioner til 2025 og 56,7 millioner i 2026.

Selvom man kan komme langt for 100 millioner, ville de hurtigt få ben at gå på. Det specialiserede socialområde er som bekendt hårdt presset økonomisk.

Fra 2018 til 2022 er udgifterne steget med omkring 4,5 milliarder. Det betyder, at hvis man bare tog de 100 millioner årligt og gav til kommunerne, ville det ikke være i nærheden af at imødekomme opdriften.

Når det er sagt, har pengene som nævnt hele tiden være øremærket specialeplanlægningen.